| Tirsdag d. 24.02.09: Goldsborough - Otto Mac Donalds i New Zealand
Kørt 181 km i dag. Ialt 27.527 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vejret er klaret op og vejrudsigten er sol de næste par dage, så vi tager en hurtig beslutning og pakker sammen. Vi vil videre sydpå langs vestkysten, ned til de to store gletsjere, Franz Josef og Fox. Disse gletsjere er helt specielle, da de flyder helt ned i subtropisk regnskov.

Vi ankommer til Franz Josef ud på eftermiddagen. Vejret er stadig godt, selvom der af og til er enkelte lavtliggende skyer der giver et par byger. Et af vores hovedmål her på Sydøen er en tur med helikopter op over disse gletsjere.

Et par timer før solnedgang letter vi så med helikopteren og flyver hen til Fox gletsjeren. Det er en flot tur sydpå med det flade land her for foden af bjergene på venstre side og Tasman havet ude i horisonten. På højre side ligger så alperne som en mur der pludselig rejser sig. Igennem denne skovklædte mur skærer så den ene dybe dal efter den anden og i to af dalene flyder disse flotte floder af is.

Piloten flyver os ind til Fox gletsjeren og følger den hele vejen op til sit udspring imellem bjergtoppene. Heroppe falder der mellem 35m og 45m sne om året. Det svarer ca. til 13-14m regn (til sammenligning falder der ca. 0,6-0,8m om året i Danmark). Alt er hvidt heroppe med bjergtinder, der stikker deres spir op igennem sneen.

Nu kommer Mount Cook til syne, eller Aoraki, ”den største af dem alle” som Maorierne kalder New Zealands største bjerg. Vi flyver tæt hen over kanten af bjergkæden og det giver et sug i maven på alle da der pludselig er flere tusinde meter under helikopteren. Hernede ser vi den enorme Tasman gletsjer og i det fjerne ser vi gletsjersøen, hvor de store isbjerge stadig tydeligt ses. Vi flyver rundt om Mount Cook og har et flot syn af bjergtoppen med alt sin sne.

Herefter flyver vi hen og lander på sneen på toppen af Franz Josef gletsjeren. Piloten lukker os ud til en lille vandretur på sneen. Straks udbryder der en sneboldkamp mellem de legesyge. Sneen her er rigtig god til sneboldkamp, tung tøsne. Vi synker i til midt på anklerne, men det gør ikke noget når vi har vores gode vandrestøvler på. Solen skinner fra en skyfri himmel og alt er enormt flot heroppe i det hvide land.

Til slut flyver vi ned ad Franz Josef gletsjeren. Her ser vi tydeligt de store sprækker i isen hvor gletsjeren glider ud over stejlere områder. Flere steder glider disse gletsjere med op til 5m i døgnet. Isen er skiftevis kridhvid og dybblå overdrysset med morænestriber enkelte steder.

Vel nede igen er alle glade for denne fantastiske oplevelse. Selvom prisen for denne tur med helikopter koster ligeså meget som en 3 timers flyvetur til Tonga, så er alle enige om at det var prisen værd.

Vi kører nu ud til en stille sø nogle få km nordpå og slår os ned for natten. Magnus og Dennis vil ned og fiske ved søen og for at komme derned må de krydse en lille elv. Dette plejer at være ok, men pludselig falder Magnus og får pladdervåde bukser, så der blev ikke noget af denne fisketur.

Magnus, Rasmus, Frederikke, Dennis og Birgitte på Franz Josef gletsjeren

Mt Cook over skyerne

Over bjergene ved Mt Cook

På Franz Josef gletsjeren

På Franz Josef gletsjeren