| Fredag d. 20.02.09: Goldsborough i New Zealand
Kørt 171 km i dag. Ialt 27.346 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Det har regnet hele nattet, og vejudsigten har lovet regn hele dagen. Det er ikke gode udsigter til at blive her for længe. Magnus, Rasmus og Dennis er de første der er oppe, de skal ud for at finde guld. De får en 1 time mens bilen bliver gjort klar. Vi skal ind til byen, Greymouth, da Mary er blevet lidt flad på højre forpote. Vi har selv kompressor med og kan sagtens holde hende kørende, men i går har vi pumpet dækket en del gange og her til morges var trykket helt nede på 5psi (vi kører normalt med 45psi foran). Det er desværre fredag, og hvis vi skal andet en at være her, skal det ske mens dækservice har åben, det har de nok ikke lørdag og søndag.

Drengene og Dennis kommer hjem til Mary og har fundet en del mere guld her end i Skippers ved Queenstown, så vi er vist nød til at komme tilbage hertil senere. Vi tager ind til Greymouth og det tager ikke mere end 10 min ved dækmanden, så er dækket fikset og klar til nye udfordringer. Lapningen kostede ikke mere end 60kr, hvilket var fint. Vi kører videre nordpå til et par steder, hvor det er muligt at finde grønsten på stranden, og Rasmus er helt vild med de sten. Da vi kommer til stranden, hopper Rasmus ud som den første og går i gang med at lede. Vi finder en del sten, som er grønne, men så vidt vi kan se er der ingen grønsten imellem. Grønsten er en helt speciel stenart, som har nøjagtig massefylde 3 og er stort set lige så hård som stål. Ja, og så er de enormt flotte at se på. Disse sten var meget værdifulde for Maorierne der brugte dem til værktøj og smykker. I et land, uden flint og da Maorierne ikke kendte til brug af metal, var disse sten deres vægt værd i guld.

Ud på eftermiddagen kører vi videre nordpå til Pandekagestenene. Det er nogle klippeformationer, der virkelig ligner store stabler af pandekager. Det er dannet af kalksten, som af forskellige årsager ligger i lag med lersten imellem. Det var flot at se på herude ved kysten, hvor bølgerne æder sig ind i klipperne og laver dybe huler og blowholes.

Hen under aftenen kører vi tilbage til samme campingområde, som vi boede på sidste nat. På vej tilbage hertil begynder regnen igen. Tilbage på pladsen slår vi hele forteltet og siderne op i øsende regnvejr, da vi forventer at blive boende her i nogle dage. Det var rigtig dejligt med ”udestuen”, i dette regnvejr. Lige pludselig har vi over dobbelt så meget plads.

 

Pandekagestenene

Pandekagestenene