Vi bliver vækket af en jetbåd, der kommer susende. Herefter kommer der 3 Landrover, der er viser turister rundt på en safari om stederne hvor de optog scener til filmen ”Ringenes Herre”. Det viser sig at vi overnatter på et af de berømte steder, kaldet ”ford of Brunien”. Ja, det sjoveste er at floden her er alt for farlig at krydse, så de optog at de red ud i vandet og op af vandet (med de flotte omgivelser her), og så selve delen hvor de ridder i floden er optaget ved Arrowtown, hvor floden kun er 20-30cm dyb. Sådan en ”safaritur” koster næsten 1.000kr pr person men heldigvis kan Mary sagtens følge i deres fodspor hvis det skal være.

Vi pakker sammen for at tage en lille tur videre op igennem Skippers Canyon, op mod en gård, der ligger flot langt oppe imellem bjergene. Hvis vejen herud var halsbrækkende, så er det ingenting sammenlignet med hvad vi nu kommer ud for. Det er en 4wd ved nærmest hugget ud i klippen og gravet ud i de store sandskrænter. Vejen snor sig og klynger sig til den stejle bjergside. Et sted kommer Dennis kørende op i terrængearet, rundt om et skarpt hjørne og herefter var der akkurat kun lige plads til Mary mellem klippen og afgrunden. Her er ingen form for autoværn eller lignende så alle havde mest lyst til at vende om, men hellere fortsætte end at bakke her. Alt gik godt og vi er en oplevelse rigere.

Vi kommer forbi en gammel lille hytte af sten hvor vi spiser frokost og tager os en svømme tur i floden. Så er vi vist blevet vasket for denne gang, vandet er rigtig koldt. Som sædvanlig er det Frederikke der er den første i vandet. Hun er sej og bare hopper i, mens vi andre er lidt mere tøvende. Efter svømmeturen fortsætter længer ud til den gård der er derude for enden af vejen. Dennis har gået turen herude før og vil gerne vise os andre området herude. Især vil han gerne vise os et par hyggelige små hytter længere oppe i dalen. Vi får os en snak med James der har området og gården. Han er i gang med at klippe merino får. Han fortæller at vi desværre ikke kan gå der op nu, da der lige netop i denne weekend vil være mindst 20 jægere på jagt efter geder derude, og de vil vidst skyde på lidt af hvert. Men vi er velkommen herud igen efter weekenden.

Merino får er en speciel rase, der laver en meget fin uld, der især bruges til undertøj. Dette undertøj har desværre bare den dårlige egenskab at har man først prøvet det, så vil man ikke gå i andet derefter. Det holder en varm når det er koldt og kold når det er varmt, og så lugter det ikke. Selv ikke efter 14 dage uden at skifte tøj, hvilket gør det glimrende til rejser. Fårene er mere krøllet i huden, og er noget sværere at klippe. Der er mange får der allerede er klippet, og i dag foregår det sådan at et får kommer i en maskine og bliver klippet. Vi ser dog ikke hvordan, men vi kan se hvordan fårene ser ud bagefter. Der er flere af fårene der har sår, efter klipningen. Det er ikke til at undgå, da huden folder meget. Efter en god snak med James, kører vi tilbage til den lille hytter hvor vi spiste frokost og badede. Vi laver aftens mad, tænder op i pejsen i hytten, og efter kortspil og diverse løgnehistorier er det tid til lægge sig til at sove. Det vælger vi dog at gøre i Mary, da det er nogle gamle og slidte madrasser i hytten, og hytten er fuld af røg.