| Tirsdag d. 03.02.09: Queenstown  - Skippers i New Zealand
Kørt 161 km i dag. Ialt 25.372 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi kører tidligt videre fra Queenstown til guldgraverbyen, Arrowtown, ca. 20km mod nordøst. Forinden har vi forsøgt at opdaterer vores hjemmeside uden held, men vi forsøger igen en anden dag. Vi har lige det sidste ærinde, vi skal ned på emigrationskontoret, for at se om vi har fået vores visa forlænget. Vi var indenom for en uges tid siden med ansøgningen og er meget spændt på svar. Jubii vi kan blive her i endnu 3 mdr. så det er en glad familie der drager til Arrowtown for at grave guld. Det er en lille gulvgraver by, hvor husene ligner dem fra det vilde vest. Vi gik en tur ned af hovedgaden, og gik en tur ind på det lokale museum, hvor vi fik købt det fornødne værktøj til at kurere guldfeberen for familiens 4 yngste. Dette værktøj bestod af 4 stk. plastik gulvvaskefade, samt en bog over guldgraversteder i New Zealand. Herefter gik Dennis, Magnus, Rasmus og Frederikke ned til floden for at grave guld, men desværre så var her ingen røde flag med vores navne på, som viste hvor de store guldskatte ligger.

Birgitte fortsatte turen ned igennem hovedgaden for at finde hendes guldskat ved at kigge på butikker. Der var især en butik, der skulle besøges. Den lokale slikbutik. Det var en ren fornøjelse at komme ind i så gammel en forretning. Når man kommer ind af døren, kan man lugte den søde duft fra alt det slik der er. På alle hylderne står der krukker med alt muligt slik, og der ligger poser man kan købe i en mængde af 100g. Ovre i det ene hjørne er så målet, lakridserne. Her er rigtig mange forskellige slags, men af erfaring er det ofte blød og sød lakrids, som slet ikke er stærkt nok for os. Da ekspedienten kommer hen spørger fortæller hun at der ikke er mange med den stærke smag. Men Birgitte får en smagsprøve på dem der kunne være interessante. Det samme gør ekspedienten, og hun kan næsten ikke få dem ned, så stærke ser de ud, mens Birgitte bare siger det var da ikke noget, så skulle hun prøve at smage dem vi har derhjemme.

Der bliver købt 2 poser, en med lakrids katte, og en med salmiajak boljser. Ja noget af slikket er fra Haribo, men lavet i Holland. Da Birgitte kommer hen til Magnus, Rasmus, Frederikke og Dennis er glæden stor, der er godt nok ikke fundet guld, men værdien af det slik der er købt er næsten den samme. Der bliver nænsomt delt ud af det, da kiloprisen er meget høj. For de 200g. var prisen 30kr. så det den skal holde i mindst 2 dage. Da Magnus, Rasmus og Frederikke hører at der er smagsprøver i en slikbutik, går der ikke længe før de er på vej derop. Men forsendt, den er lukket.

Herefter kører vi videre ud til Skippers Canyon. Det er her man i sin tid har gravet guld i spandevis. Skippers ligger ved Mt. Aurum, hvilket siger det hele. Dennis har været derude før og har beskrevet vejen som værende meget halsbrækkende. Vi kører på en snoet og smal ensporet grusvej, hvor der på den ene side er klippe og den anden side er en skrænt langt ned. Vi håber at vi ikke møder nogle biler, for der er ikke mange vigepladser. Vi kommer ikke helt ud til Skippers ”by”, da vi skal krydse en gammel hængebro af træ, bygget i 1901. Denne bro går over en 72m dyb bjergkløft med Shotover floden brusende nedenunder og har en max total belastning på 2500kg. Den ser mildest talt ikke ud til at kunne bære noget som helst, så her kør vi ikke over. Faktisk så er det med lidt bævrende hjerter at vi bevæger os ud på broen på gåben. Men på den anden side, så har de i mange år sprunget bungyjump fra netop denne bro.

Vi vender om, og kører få 100m tilbage og drejer ned at en lille sidevej ned mod floden. Her finder vi en plads på den stenede flodbred og parkerer Mary for natten. Der går ikke mange sekunder før Magnus, Rasmus, Frederikke og Dennis er i gang med at grave guld. Sener på aftenen er der lidt tid til at Dennis kan fiske. Mens Magnus, Rasmus, Frederikke og Birgitte spiller er helt nyt spil der hedder Rummikub. Det er et spil vi lige har købt, og som er rigtigt sjovt, man skal nemlig bruge hjernen.

 

På vej ud til Skippers

Mary på vej over broen, max 2500kg.

Magnus i gang med at vaske guld