| Søndag d. 27.12.09: Nord for Julia Dufour  i Argentina – National Park Torres Del Paine i Chile
Kørt 187 km i dag. Ialt 60.645 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi krydser over til Chile først på dagen og får gennemgået om vi har madvarer med. Tolderen er flink og tager det hele med et smil. Det gør vi også, vi kender proceduren og tager ham med ud i bilen, viser hvad vi har og beder ham udpege hvad vi ikke må have med over grænsen. Der ryger bl.a. en hel pakke spegepølse, som Magnus sætter til livs. Ja, for når bare det ligger i maven, så er det tilladt at tage det med over. Ja, hellere skide det ud end at smide det ud. Turen går nu lige indenom byen Pourte Natales for at proviantere til de næste dage ude i nationalparken.

Køreturen ud til National Parken Torres Del Paine er flot. Bjergene rejser sig større og større for hver km vi tilbagelægger af grusvejen. Undervejs er der flere steder hvor vi simpelthen er nødt til at gøre holdt og tage et par billeder. Ved en af disse små pauser, ser vi en condor svæve i luften over os og pludselig dykker den ned og kommer svævende lige hen over hovederne på os inden den svæver ud over en sø. En stor oplevelse.

Vel fremme ved nationalparken vælger vi at overnatte på en campingplads. Det er en af de mest besøgte nationalparker og derfor synes vi ikke vi kan tillade os at campere i det fri. Desuden vil vi gerne bo sammen med Lene og Peter og de er ikke så meget for at slå deres telt op her med risiko for vindstød på 120km/t. Ja, det blæser ofte her og det blæser ofte rigtig rigtig meget. Vi finder en dejlig campingplads ned til en sø med udsigt over til de flotte bjergtinder Torres del Paine. Børnene får leget rigtig meget hele aftenen og der kigges ofte over til de flotte bjergtinder.

Lene og Peter har lejet en slags iglo i plastic og Magnus vil gerne sove sammen med Lucas i nat. Lene og Peter bliver lidt benovede over at se hvordan Magnus bare smider tøjet og lægger sig til at sove i sin varme dunsovepose medens de andre ligger og klapre tænder i deres og med alt tøjet på.

 

Nandu med unger