| Onsdag d. 23.12.09: Moreno Gletsjer i Argentina
Kørt 45 km i dag. Ialt 60.122 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

På vores rejser har vi set over 100 gletsjere rundt omkring i verden. Men ingen af dem kan matche den vi ser i dag. Vi besøger den berømte Moreno gletsjer, som er en af de mest aktive gletsjere i verden, eller i hvert fald her i Sydamerika. Og sikke flot den er som den glider ned mellem de skovklædte Andesbjerge. Først og fremmest er isen ikke belagt med sten og klippestykker, hvilket gør at gletsjeren nærmest stråler i sine hvide og blå farver. Dernæst så ligger selve gletsjerfronten nede i en sø. Men det mest imponerende er at se og især høre hver gang gletsjeren kælver. Og det gør den mindst hvert 5. minut.

Denne gletsjer har virkelig imponeret os og vi tilbragte stort set hele dagen med at iagttage den. Dette kan heldigvis gøres på sikker afstand på en bakke nogle få hundrede meter fra gletsjerfronten. Her sad vi så og nød det imponerende skue ud over søen og gletsjeren medens solen skinnede ned på os. Utallige gange så vi dele af gletsjeren styrte ned i søen med et højt plask eller brag. For det meste lignede det bare småstumper, men når man så husker på at gletsjerkanten stikker 60m op over vandet i søen, så forstår man at mange af disse ”småstykker” faktisk er på størrelse med et hus eller mere.

Gletsjeren er knap 30km lang og kommer inde fra et kæmpe is massiv som ligger inde i bjergene. Fronten er 5km bred og ca. 100m høj, hvoraf ca. 60m stikker op over overfladen af søen. Den mest aktive del er midten af gletsjeren, som bevæger sig med ca. 1,7m om dagen. Det er også her at gletsjeren kælver mest og selvfølgelig her vi slår os ned. Vi holder øje med et stort spir, som hælder faretruende og mest af alt ligner at det kan styrte sammen hvert øjeblik det skal være.

Pludselig begynder det at knage og brage meget omkring dette spir og vi skynder os at tænde videoen. De første stumper falder ned og pludselig kollapser hele spiret og styrter i søen. Der lyder et gevaldigt brag og jorden ryster hvor vi står. Nede i søen rejser der sig en kæmpe flodbølge. Det var helt fascinerende at se. Det kan nærmest sammenlignes med et af de store skred på Møns klint derhjemme.

Søen er nu fyldt med store isbjerge og helt grødet i overfladen. Efter at have set så stort et styrt er alle de efterfølgende styrt bare småstyrt, men vi kan alligevel ikke løsrive os, for hvornår kommer det næste store skred? Spændingen er stor men til sidst er vi nødt til at forlade gletsjeren og går tilbage til Mary. Vi overnatter på parkeringspladsen sammen med to andre biler. Herved kan vi nå at se gletsjeren igen i morgen tidlig.

 

Familien foran gletsjeren

 

Moreno Gletsjeren

Et af de 60m høje spir styrter sammen

Familien foran gletsjeren

Flotte isbjerge