| Onsdag d. 16.12.09: National monoment Peninsula de Valdés - Trelew i Argentina
Kørt 562 km i dag. Ialt 57.362 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har sovet fantastisk, og tager et hurtigt besøg inde ved visitor centret. Derefter kører vi ud til den nordvestlige pynt for at se om vi er heldige med vores besøg. Vi kommer til rettet tid, tidevandet er på det højeste, men der er ingen spækhuggere. Vi ser en del søløver og søelefanter ligge på stranden nedenfor os. De er store og dovne som de ligger der og hviler sig. Det er i sig selv flot.

Vi får en melding fra rangeren om at der er set 3 spækhugger ca. 30 km syd herfor, og der drøner vi hen. Vi er meget heldige, de er der fortsat. Vi ser spækhuggerne svømme rundt i vandet lige udenfor brændingen medens tidevandet er ved at trække sig tilbage. Men da sælernes og pingvinernes unger nu er ved at være store, ser vi desværre ikke hvordan spækhuggeren jager dem oppe på stranden. Dette sted er det eneste i verden hvor spækhuggeren nærmest svømmer med bølgerne ind på stranden for at fange ungerne. Ofte strander spækhuggeren ved denne manøvre, men ved næste bølge formår de store dyr at bjerge sig ud igen., Det er en gruppe på ca.12 spækhugger der kan gøre dette. Udover et par spækhuggere ser vi mange pingviner, søløver, søelefanter og mange fugle.

Tidevandet trækker sig hurtigt ud og her er ikke mere at se for i dag. Vi kører videre sydpå mod byen Trelew hvor vi vil se et museum i morgen. Vi finder et lille sted ved stranden og lægger os til at sove.

 

Store søelefanter