| Søndag d. 06.12.09: Vulkanen Villarrica - Pucón i Chile
Kørt 11 km i dag. Ialt 55.262 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vejret var dejligt solskin og udsigten til vulkanen var enorm flot. Det røg endnu mere op af den i dag end de tidligere dage. Vi var tidligt oppe for at få købt vores ansvarsforsikring til Mary så vi kunne komme ind i Argentina senere på dagen. Det var dog ikke så ligetil at finde et sted at købe den, men efter at have spurgt nogle steder og spurgt politiet fandt vi endelig et sted at købe forsikringen. Det gik rimelig nemt. Herefter skulle vi lige købe ind til resten af dagen og Dennis tjekke mails, og vi efterlod Mary i få minutter midt i byen. Da Birgitte kom tilbage til Mary, stod der en hel masse politibetjente ved Mary og rodede rundt i bilen. Både døren ved chaufføren og sideruden bag chaufføren var åbnet. Birgitte løb derhen for der var altså noget galt.

Der havde været indbrud i Mary i de få minutter at hun havde stået alene. Kikkert og kamera var væk, og desværre var det ikke de billige modeller. Men det havde gået stærkt for han havde ikke nået at snuppe videoen eller andet værdifuldt. Der var to vidner til episoden og det ene vidne havde prøvet at løbe tyven op. Dette vidne havde nemlig haft besøg af tyvens ven for to uger siden. Tyven var en af politiets gamle kendinge og de vidste hvor han boede.

Nu skulle vi så på stationen. Birgitte og børnene fik en tur i salatfadet medens Dennis kørte Mary. På stationen var politiet utrolig flinke og venlige og vidnet virkede som tolk. Alle var de oprigtigt kede af episoden. Dennis var nødt til at blive ude og holde Mary med selskab og kunne konstatere at der ikke manglede mere. Men sikke mange glasskår der lå og flød over det hele. Tyven havde jo bare smadret vinduet. Der skulle ikke laves ret mange tekniske undersøgelser af vinduet m.m. så vi kunne hurtigt begynde oprydningen.

Så desværre kom vi ikke til Argentina i dag. Solen skinnede stadig og udsigten til vulkanen var rigtig flot. Der væltede store skyer op fra krateret og hvor ville det bare have været flot at se i kikkerten og tage nogle billeder af. Vi valgte at køre på campingpladsen og overnatte der, da vi jo lige pludselig har permanent åbent vindue.