| Tirsdag d. 01.12.09: Temuco - Pucón i Chile
Kørt 124 km i dag. Ialt 54.918 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

At vågne op inde i et værksted er lidt specielt og spise morgenmad medens mekanikerne arbejder omkring os er ligeså. Inden længe var reservedelen ankommet og starteren monteret. Den virkede perfekt. Efter denne succesoplevelse ville vi også lige prøve at finde nogle nye fælge til Mary. Dem vi har nu er flækket et utal af gange og svejset lige så mange gange. Men hverken forretninger med dæk og fælge eller den lokale skrothandler har noget brugbart. Alle tror de at bare de har en 15” fælg med 5 huller, så er det fint, men så nemt er det ikke. Vi har endnu ikke held med at finde nye fælge og må køre videre på de gamle.

Sidst på eftermiddagen kører vi mod Pucón ved foden af den rygende vulkan Villarrica. På kortet ser vi at de sidste 25km er langs en sø, så her må være mange muligheder for at finde et godt sted at overnatte. Mørket falder på og vi kommer frem til søen. Her ser vi at alt er privatejet og finder absolut ingen steder at liste ind og overnatte. Dennis prøver så op ad en lille skovvej og her finder vi et sted at overnatte i et nylig ryddet område.