Vi er tidligt oppe, og Dennis får det sidste ordnet på Mary inden vi kører videre som tohjulstrækker. Så nu skal vi til at tænke os om hvor vi kører, da det ikke er alle steder vi kan komme frem med kun tohjulstræk. Nå men vi skal over passet i dag. Ifølge kortet er der ca. 50km, så det tager nok et par timer, da hastigheden ikke er høj med alle de snoede grusveje i bjergene. Men en ting er kortet, en anden ting er virkeligheden. Turen var over 100km og det tog 10 timer. Turen over passet er fantastisk flot. Passet ligger 4890m over havet. Vi kommer op i snestorm og vi har udsigt til en del gletsjere under os. Vejen er stejl og smal og der er meget meget langt ned. Her er kun et spor og ingen autoværn, men det går faktisk godt. Dog er det ikke rart med de højder. Mary har vanskeligt ved at klare højden, samt det er vanskeligt at komme rundt i de stejle snedækkede sving når vi kun har træk på baghjulene. En enkelt gang glider vi ned igen og sidder fast da vi har skubbet nogle store sten med os ned, og nu ligger de solidt under bundpladen. Dennis må ud og skovle os fri og så prøve til et par gange medens Birgitte skubber bagpå. Vi kommer helt op til passet. Det sidste stykke vej er virkelig med hjertet helt oppe i halsen fordi her er der bare smalt og vi kører nærmest på en klippevæg.

Vi krydser passet og nu skifter vejret til solskin. Hvilken udsigt. Der er mindst 20-30 gletsjere og fyldt med spidse bjergtoppe. Udsigten er helt ubeskrivelig flot og den flotteste vi endnu har set på vores rejse. Vejen er dog ikke bedre, nærmere tværtimod. Her har skyllet meget vand ned og der er derfor fyldt med huller og vandløb på kryds og tværs, så alt kørslen foregår stille og roligt i 1. gear. Selvom vejen er smal, kommer her ofte busser og lastbiler. Dennis og Frederikke er blevet dårlige og det er vidst mere end bare almindelig højdesyge. De har tynd mave og beder ofte om en hurtig pause og forsvinder om bag et skjul med feltspaden og toiletpapir.

Det er mørkt inden vi når ned og ankommer til byen Huaraz. Her indlogerer vi os på et hotel, således at de to syge har adgang til ordentlige toiletforhold. Dette benytter de flittigt i løbet af natten. Det er omkring 2 uger siden vi sidst har boet på hotel og haft adgang til toiletter og brusebad.

På vej igennem passet

På den anden side af passet

Vel nede fra passet