| Torsdag d. 13.08.09: Kuèlap - Leimebamba i Peru
Kørt 105 km i dag. Ialt 39.614 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis, Magnus, Rasmus og Frederikke starter dagen med at gå op og se solopgangen over Kuèlap. Derefter splitter vi os op. Dennis kører Mary ud ad den snoede vej og Birgitte og børnene går ad vandreruten ned på den anden side af bjerget. Begge dele er beregnet til at tage ca. 3 timer, så teoretisk set må vi mødes samtidig. Afstanden snød dog Birgitte og turen ned var noget længere og krævende end forventet. Vandreturen var ca. 12km og meget af stien var fyldt med små rullesten, så man måtte træde varsomt.  Det var hårdt i den bagende sol. Heldigvis havde vi taget rigeligt med vand og brød med. På vejen ned igennem den lille landsby kom vi forbi huset hvor drengen fra i går bor.

Magnus og Rasmus fik nu den ide, at de ville finde smutveje for at øge tempoet. Der er nemlig mange små stier der springer de forskellige hårnålesving over. Dette er dog ikke lige så smart for lige pludselig glider Magnus og er ved at falde ud over en klippeafsats.

Vi havde aftalt at vi skulle mødes med Dennis omkring kl. 12 nede i byen, men det kunne vi ikke overholde. Vi mødte andre turister på vej op, og det så ud til at det var hårdt for dem. Lige pludseligt ser vi en hvid hat i det fjerne, det er Dennis der er gået os i møde. Turen ned havde kun taget 1½ time for Dennis og Mary. Vi var nu ¾ nede og havde brugt mere end 3 timer. Nu var der ikke nær så mange rullesten at glide på så vi kunne gå lidt stærkere. Turen var hård men flot og hvor er vi glade for at det gik ned ad bakke i stedet for at tage vandreturen op nede fra dalen.

Vel nede ved Mary er alle udmattede og flere er hårdt påvirkede af varmen og gåturen. Derfor kører vi lidt langs floden og finder et godt sted at gå ned for at blive vasket og kølet ned. Vi kører videre mod byen Leimebamba, og ser et museum bygget i forbindelse med fundet af over 200 mumier i en fjerntliggende dal. Mumierne er flotte og interessante, men alligevel uhyggelige at se på. Senere får vi lidt varmt aftensmad, og overnatter udenfor byen, helt ned til floden og helt privat gemt væk bag træer og et stengærde. Her er der stille og roligt, vi har musikken fra floden der bruser og vi ser en masse stjerne på nattehimlen. Vi er alle trætte og falder hurtigt i søvn.

Køer på hovedvejen gennem en mindre by ved Leimebamba

Udsigt

 

Kuèlap ved morgengry

Hovedindgangen ved Kuèlap ved morgengry

Kuèlap set fra stien

Udsigt