| Onsdag d. 12.08.09: Kuèlap i Peru

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Arkæologi er hvad der står på skoleskemaet i dag. Vi indtager den gamle forladte fæstningsby, Kuèlap. Den er det største bygningsværk i hele Sydamerika fra tiden før Columbus og regnes for værende et af de mest imponerende bygningsværker sammen med Machu Picchu. Man mener at her er brugt flere sten til opførelsen af Kuèlap end til de store pyramider i Egypten. Fæstningsværket er ca. 700m langt og omkring 150m bredt. Det blev bygget af Chachapoyafolket for ca. 1.000år siden og man mener at der har boet omkring 3.500 mennesker her.

Først vandrer vi op ad en smal sti det sidste stykke op til Kuèlap og herfra omkring de 6-12 høje mure om til en af de 3 indgange til denne imponerende borg. Disse indgange er ret smart konstrueret på en sådan måde at en indtrængende hær bliver ledt ind gennem en snæver passage, der til sidst snævre sig så meget sammen at der kun er plads til en kriger af gangen, og når man så kommer videre ind, står man pludselig inde midt i borgen og er totalt blottet imod forsvarene. En meget beundringsværdig konstruktion, der har givet byen et uindtageligt indtryk. Alligevel lykkedes det Inkaerne at indtage byen og spanierne har også været her inden det hele er blevet forladt.

Selve byen, her inden for murene, består af hundredvis af runde huse, bygget i sten og har ofte været i to etager og beklædt med et stejlt stråtag. Siderne er dekorerede med flotte rombeformede figurer. Hele byen har været forsynet med et effektivt kloaksystem.

Medens vi vandrer rundt og beundre de flotte gamle ruiner finder Dennis et potteskår og lige pludselig, når vi kikker nærmere efter, vrimler det med dem over alt. Alle er helt fascineret af at lede efter potteskår og et besøg der kun skulle havde varet formiddagen, tog lige pludselig hele dagen. Det er meget interessant at iagttage børnenes interesse og jagt på potteskår.

Solen nærmer sig bjergtinderne i det fjerne da vi kommer tilbage til Mary og vi vælger at bo endnu en nat på parkeringspladsen, Magnus, Rasmus og Frederikke får sig en god ven. En lokal dreng står og leger med sin stenslynge og han viser hvor effektivt og langt man kan sende en sten af sted med dette gamle Inkavåben. Vi køber slyngen af ham og omkring solnedgang laver vi et bål. Han og hans mor er med til at starte bålet og de kan ikke forstå at bålet kun er til hygge og ikke til madlavning.

Indgangen til Kuèlap set udefra

Kuèlap

Et af mange mønstre på husvæggene i Kuèlap

Indermuren i Kuèlap, den er 4m høj

 

 

Her er morgenudsigten ved Kuèlap

På vej op til Kuèlap

Hele familien ved Kuèlap

Indgangen til Kuèlap set indefra

Et af mange mønstre på husvæggene i Kuèlap

Noget af den indre by i Kuèlap, huset med strå er en genopbygning

Stenene ved indgangspartiet er rigt dekoreret, her med slanger