| Tirsdag d. 11.08.09: Karajia - Kuèlap i Peru
Kørt 97 km i dag. Ialt 39.509 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vågnede ved hanegal i denne lille landsby. Her galer hanen allerede omkring kl. 4 og det bliver først lyst omkring kl. 6. Det var rigtig tåget udenfor så vi forstår tydeligt hvorfor de gamle indianere, der herskede her og kæmpede mod Inkaerne, kaldtes for ”krigerne fra tågeskovene”.

I samme øjeblik at der blev lidt lyst begyndte grupper af 4-6 mænd at komme gående med hakker og skovle over skuldrende. I alt kommer der omkring 40 mænd gående i samme retning hen over græsmarken der udgør torvet. Vi regner med at de alle skal ud og arbejde på de samme marker. Heroppe lader det til at alle arbejder sammen i landsbyen i en slags kollektiv.

Vi er jo tidligt oppe og hurtigt klar til at komme ud og se gravpladsen. Vi når lige at hilse på et par af børnene som de kommer løbende hen over torvet på vej til skole. Et par koner ”fanger os” da vi forlader torvet og fortæller at vi skal købe billet for at komme ud og se gravene. Det er ikke meget og går forhåbentlig til byens fællesskab. Vi går ud af vejen, som vi var kørt lidt ud af i går. Den snævrer sig ind og til sidst er det bare en sti på en stejl bjergside, og med en flot udsigt ud over dalen. Stien drejer skarpt omkring en klippeafsats og vi går nu nærmest for foden af en lodret klippe. Vi er så optaget af at se os for på stien at vi slet ikke opdager de store ”statuer” på en smal klippeafsats over os. På stien kan vi se en grav, der er faldet ned fra en lille klippeafsats ovenover os. Her ligger mange stumper af menneskeknogler som nok er mange hundrede år gamle.

Stien ender og vi kigger tilbage og opdager de 6 flotte statuer højt oppe på en klippeafsats. Vi er gået lige nedenunder dem. De er flotte at se på og de er bygget af strå, ler og træ. Indvendig er de hule og rummer mange mumier, der er begravet her. På toppen af et par af dem er der kranier, som man mener stammer fra besejrede fjender eller fra menneskeofringer.

Tilbage ved bilen går køreturen nu ud af området og videre mod fæstningsværket, Kuèlap. Fra hovedvejen er der kun en kort tur ad 34km bjergvej. Men inden vi har nået at se os om har vi kørt 3 timer ad denne smalle og snoede bjergvej. Vejen er smal og klynger sig til siden af bjerget og rigtig dybt nede under os løber der en lille flod i bunden af den smalle dal. På den anden side af dalen ligger den gamle fæstning Kuèlap på toppen af et 3.100m højt bjerg. Fremme ved P. pladsen for ruinen gør vi klar til at overnatte. Vi har en flot solnedgang over bjergene.

 

Begravelsestatuerne ved Karajia

2 piger kommer ridende ned af bjerget og er på vej til markedet med deres sække kartofler

Udsigt på køreturen