Vi tager fra byen Pedró Ruiz og kører sydpå igennem den enormt flotte dal. Bjergene her er utrolige flotte gullige lagdelte kalkstensbjerge. Et helt betagende syn. På vej igennem dalen ser vi flere steder mange heste og æsler ”parkeret” ved vejsiden. Det er indianerne der ad små stier fra landsbyerne kommer ud til vejen og herfra tager med lastbil eller tuktuk videre.

Målet for i dag er at komme frem til et højt vandfald, Gocta, som hotelmutter har været så flink at fortælle om. Vandfaldet består af to vandfald med en samlet faldhøjde på 771m, hvoraf det nederste vandfald falder 550m. For at komme frem til vandfaldet skal vi selvfølgelig køre mange km ad en snæver bjergvej uden asfalt på. Fremme ved den lille landsby, Cocachimba, parkerer vi på byens plaza, som består af en græsmark. Her skal man leje en guide til at føre sig ind til vandfaldet, en tur på ca. 3-5 timer. Vi bliver også overtalt til at leje en hest til at ride på derind. Det er Magnus meget glad for, da han har forvredet sin fod, så han starter med at ride på hesten, der trækkes af en lokal kvinde. Alt i alt koster indgangsbilletten, guide, hest og en trækker til hesten omkring 120kr for en hel dag.

Vandreturen er flot og følger de lokales stier forbi marker på de stejle skråninger. Efter en stund skifter Magnus og Frederikke om at ride. Frederikke har længe ønsket en ridetur og er rigtig glad for at ride. Dennis skal også lige prøve lidt. Han nyder det også, i hvert fald i starten. Men så kommer allergien ellers og han nyser og nyser. Heldigvis kan han vaske sig i et lille vandløb, og så er han kureret for flere rideture. I det fjerne kan vi ofte se vandfaldet og jo nærmere vi kommer, jo flottere og imponerende bliver det.

Efter et par timers vandring er vi fremme ved et udsigtspunkt med en enestående udsigt til vandfaldet der tordner ned. Vi er nu næsten ved foden af det store vandfald. Det tager ca. 15 til 20 sekunder for vandet at falde hele vejen ned og ofte bliver vandet forstøvet undervejs og bliver nærmest til skyer af støvregn der blæser opad igen, et helt betagende syn. For foden af vandfaldet er der en sø og vi vil da lige ned og se om vi kan bade der, for vejret er lidt varmt. Nede ved søen er vejret bestemt ikke varmt mere. Vandets fald på ca. 550m skaber kraftige vinde og de er fyldt med vand og fugtighed, så her er rigtig koldt og blæsende. Vandet i søen er bestemt heller ikke varmt, så der bliver ingen svømmetur. Rasmus vil gerne en tur ind under vandfaldet, så Dennis må bide i det sure æble og følges med ham rundt om søen over de glatte og våde klipper og sten. Efterhånden som vi nærmer os bliver vindene kraftigere og støvregnen tager til. Helt fremme skifter vandfaldet konstant retning og det ene øjeblik tordner vandet ned over os for i næste øjeblik at ramme 5-10m fra os. Det er en meget speciel oplevelse at stå herinde under vandet. Det slår slet ikke hårdt som under normale vandfald, da den store faldhøjde har spredt vandet ud. At kigge op imod vandet er også en anden speciel oplevelse. Efter et par minutter er vi så kolde og gennemblødte at vi vender tilbage til udsigtspunktet og nyder solens varme stråler.

Vi overnatter i den lille landsby midt på deres plaza, som også anvendes som byens fodboldplads. Helt plan er den ikke, da her også græsser heste og køer, men pyt, vi får parkeret Mary og er klar til at sove.

Verdens 3. højeste vandfald på 771 m