| Onsdag d. 29.04.09: Nuku'alofa i Tonga

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Ingen strandtur i dag, kun lektielæsning.

Sidst på dagen kørte Dennis hen til Sifa og trænede ham i bueskydning. Sifa er for tiden den eneste aktive bueskytte i Tonga. Han har været med til flere verdensmesterskaber og var også med til OL i Athen i 2004. Det er jo sådan med OL at der er enkelte pladser reserveret til bl.a. Afrika og Oceanien i hver idrætsgren således at disse nationer også har mulighed for at deltage selvom deres atleter ofte ikke er på niveau med resten af verdenseliten. Det er derfor at Sifa har kunnet deltage i OL selvom der er stor niveauforskel på ham og Dennis.

Sifa har egen træningsbane derhjemme i baghaven. Skiven står mellem palmerne og ved siden af skydelinjen går der små vildsvin rundt og grynter velfornøjet. Det er på denne skydebane at Sifa skød sit resultat, som gav ham adgangsbillet til OL.

 

Dennis og Sifa på træningsbanen