Vi er oppe kl. 3 om natten og kører til lufthavnen for at flyve til Tonga. Dennis sætter familien af i lufthavnen og aflevere bilen. Det er en meget billig løsning frem for busser og taxi. Inden vi når at komme med flyveren, skal vi lige tjekkes, det vil sige Birgitte skal lige tjekkes om hun har sprængstof, stoffer m.m. på sig. Hun må se meget farlig og mistænkelig ud. Vi kommer alle med flyveren og har en god flyvetur. Der er både mulighed for at spille og se film, og det benytter vi os af.

Tonga spottes i det fjerne og lidt senere flyver vi ind over hovedøen Tongatapu. Den er flad som en pandekage og fyldt med kokospalmer. Landingen er ret nervepirrende da flyveren vipper meget lige før nedslaget, men vi kommer helskindet ned. I lufthavnen er vi ikke i tvivl om at vi er kommet til en Stillehavsø. Små traktorer futter rundt og slår græs ude midt i lufthavnen og den kone der skal stemple vores pas er i en meget meget stor størrelse. Bagagen er blevet lagt i en stor stak lige ved siden af bagagebåndet. Vel igennem tolden m.m. bliver vi mødt af alle de lokale, som forsøger at kapre de få turister til deres hoteller.

Vi har heldigvis en aftale med Sifa, en bueskytte, som Dennis kender. Han finder straks Dennis og vi bliver vist hen til hans bil. Eller det vil sige at det er hans søsters bil han har lånt for at hente os. Den vil ikke lige åbnes i bagklappen, så han bruger et koben der belejligt ligger i bilen.

Sifa kører os ind til hovedstaden af Tonga og viser os lidt rundt. Det er hurtigt gjort. Hovedgaden er ca. 300m lang og vi ser max 5 huse i to etager. Herefter præsenterer han os for sin søster, Lupe. Han har arrangeret at vi kan bo ved hende medens vi er her på Tonga. Hun bor alene i et stort hus og har masser af plads til os. Vi får vist huset og får overdraget nøglerne til huset samt nøglerne til hendes bil. Det må man sige er service.

Vi er derefter en tur på politistationen for at købe en køretilladelse. Det er en meget meget stor kvinde, der sidder på den anden side af skranken. Hun fortæller at de er løbet tør for blanketter, men vores internationale kørekort synes hun ser flot ud, så det mener hun vi sagtens kan bruge. Sifa mener at vi nu ved nok til at kunne klare os selv, og han kører derfor på arbejde igen. Vi snuser lidt rundt inde i byen, og får lidt varmt mad. Derefter tager vi os en køretur til en badestrand. Vi har dog ikke kamera eller bade tøj med, men derfor kan man dog godt nyde sandet og vandet.

Vi er tilbage ved aftenstid. Lupe er endnu ikke komet hjem fra arbejde og vi går tidligt i seng. Vi er meget trætte efter en lang dag, og dage med meget at se til inden vi skulle havde sendt Mary.