Denne dag har vi ikke bedre held med delfinen. Den kommer ikke ind til stranden om morgenen og vi kører videre. Dennis vil frygtelig gerne prøve om vi kan komme frem til vandløbet med de forstenede knogler. Vi kører derudaf, finder den frygtede 4wd vej, som viser sig at være asfalteret de første ca. 20km. Herefter er det grusvej op og ned igennem bjergene og skovene. Her kører en del store lastbiler med tømmer, så vejen er egentlig ret god, når man bare sørger for at holde udkig efter lastbilerne. Der står en del skilte med info til lastbilerne med forskellige punkter, og det viser sig senere at de kommunikere internt og fortæller om hvor de møder andre biler m.m.

Vi finder vores vej frem igennem bjergene og skovene. Det er lidt svært at navigere med alle disse små skovveje, men vi kører dog kun forkert en gang. Ca. 20km fra målet er der en låst låge midt på en bro. Æv, så kommer vi ikke videre medmindre vi fortsætter til fods. Nå, men i hvert fald så gjorde vi et forsøg. Vi spiser frokost inden vi kører ud igen. Vi kører nu igen igennem Urewea nationalparken for at nå frem til Roz og Darryl. Det er en landmandsfamilie vi mødte på Greenstone track. De var meget glade for vores ankomst og snakken gik lystigt.

Darryl tager Dennis med en tur rundt på gården. De tager en af de mange 4wd biler at Darryl har. F.eks. bruger han en gammel 4wd Suzuki til at flytte vandingsanlægget med og en Toyota LandCruiser til at kigge efter kørne. Undervejs kommer de forbi en stak Kiwifrugter. Darryl køber dem for 30$ pr ton og deres eneste fejl er at de ikke er pæne nok til eksport. De smager glimrende og kørne elsker dem. Dog skal man passe på at køerne ikke får dem galt i halsen, for så må Darryl stikke armen ned i halsen og pille Kiwifrugten op igen.

Det viser sig ved aftenens snak at Darryl udmærket kender det lille vandløb vi kørte efter tidligere på dagen for at finde forsteninger. Han kender også manden der har nøglen til bommen. Nå, det var ærgerligt ikke at have denne viden tidligere.