Vi har en flot køretur igennem Urewea nationalparken. Hovedvejen er bare en velholdt grusvej ca. 100km igennem dette vilde bjerglandskab, så det tager sin tid at komme igennem. Vel igennem gør vi et kort holdt i en lille by. Her er vi så heldige at få en god snak med folkene på det lokale museum og vi får en rundvisning i arkiverne, hvor de har flere flotte forstenede knogler af dinosaurer, bl.a. en lille udgave af Tyranusaurus Rex (denne arts navn kan vi dog ikke huske). De har også et ribben af den største art der nogensinde har levet. En stor planteæder på ca. 45m længde. Det er en meget spændende rundvisning og alle er meget glade for den. Vi får alle lært rigtig meget. Museumsmanden fortæller os også at det er det rigtige vandløb vi er på vej imod. Men, som han siger, så er det ca. en dagsrejse herfra ud af 4wd spor og man skal have guide med for at finde frem.

Dette var ikke så opmuntrende information. På museet fortæller de om et par andre steder, hvor der er gode muligheder for at finde fossiler. Det ene sted er ved en lille bugt, hvor der også er en delfin, der holder til. Denne delfin nyder menneskers nærvær og kommer daglig helt ind til kysten for at have kontakt med mennesker.

Dette lyder spændende og vi kører derud. Stedet hedder Mahia, og delfinen kaldes Moko. Vi kommer derud lige før solnedgang. Ved stranden ser vi en gruppe mennesker ude i vandet og ganske rigtigt. De er omkring delfinen. Vi skynder os at komme derned og komme ud i vandet. Frederikke er den første der rører delfinen og hendes reaktion er ”den føles som mudder”. Rasmus og Dennis får også mulighed for at klappe denne legesyge delfin. Delfinen leger med menneskerne og en dykkerfinne.

Det er en fantastisk oplevelse at være herude i vandet med dette store kælne dyr på omkring 150kg.