I dag er det Birgittes fødselsdag og af en eller anden mærkelig årsag så skinner solen fra en skyfri himmel og vejret er fantastisk. Familien vi bor ved har et rigtig dejligt hus med udsigt over markerne og en lille sø. Vi nyder en lang morgenmad på deres terrasse. Denne familie har foruden deres eget hus, også bygget en lille ”aftægtsbolig” til Ians mor, der har den nette alder 80år. Hun nyder virkelig denne mulighed for at bo tæt på sine børn og børnebørn.

Ian og børnene var ude at kigge i fælderne og der var fanget en possum. Desværre er der ca. 70mio andre possums i hele New Zealand, så der er lang vej endnu.

Omkring middag kører vi videre. Kursen går østpå mod den lille by Oputiki ved Bay of Plenty. Her har vi en invitation fra nogle Maoier, som vi mødte lige da vi ankom til New Zealand. Dem vil vi også gerne lige nå at mødes med inden vi forlader New Zealand om lidt over en uges tid. Køreturen derover er flot med udsigt til flere vulkaner og mange søer. På et tidspunkt må vi holde for rødt ved en lang ensporet bro og vi holdt selvfølgelig i tomgang. Nu larmede det pludselig fælt fra motoren. Dennis bakkede hurtigt ind til siden og var ude for at se hvad der var galt. Han kunne ikke helt finde fejlen, men kunne se at motoren lå nede på beskyttelsespladen, der beskytter mod sten og klipper nedefra.

Æv æv æv, det er nok et motorophæng der er gået. Nå men pladen er meget stærk og kan sagtens bærer motoren, så vi vælger at kører videre, det er desuden søndag og ingen værksteder har åbent. Mary larmer kun når hun tøffer i tomgang.

Fremme i Oputiki finder vi hurtigt maori familien, men de er ikke hjemme før om et par timer, så vi kører ned til stranden og leger medens Birgitte laver aftensmad og Dennis ligger under Mary for at udtænke noget genialt. Det mest geniale han kan komme op med er at lægge en klipklap op imellem motoren og beskyttelsespladen. Det synes Birgitte dog er for meget af en Fedtmuleløsning og vil hellere kører videre med larmen. Vi kan forhåbentlig også komme på værksted i morgen.

Tilbage ved Maorierne var der tid til gensynsglæde. Især deres største dreng var vild med at se vores børn igen. Han fik Frederikkes gamle cykel og selvom den havde fået en del skrammer fra sidste styrt så var han helt vild med en flot rød cykel med 10gear på. Denne familie har ikke så mange penge, hvilket gjorde glæden ved at give dem både cyklen og nogle plastik strandskovle endnu større.

Denne familie består faktisk af en Maori mand og en kvinde fra Tyskland. Deres 2 drenge Arthur og Carl, taler og forstår både engelsk og tysk. Vi havde en hyggelig aften og sov i Mary i deres indkørsel. Men vi er desværre nødt til at komme af sted tidligt i morgen for at få Mary på værksted. Vi har kun få dage tilbage før påske og hun sendes til Ecuador lige efter påske.