| Mandag d. 29.09.08: Litchfield Nationalpark - Darwin i Australien
Kørt 305 km i dag. Ialt 7888 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi pakkede bilen og kørte ud til endnu et vandfald for at få vores morgenbad. Dette vandfald var omkring 10m højt, så vandet slog ret hårdt til når det landede på en. Poolen eller søen for foden af vandfaldet var mindre end den vi var ved i går og der var også flere store klippestykker på bunden. Til gengæld var den rigtig flot omkranset med høje klippesider. Rasmus var igen første mand i poolen og Birgitte var den første til at svømme over til vandfaldet. Senere svømmede Frederikke, Magnus og Dennis over til vandfaldene, som dog var for voldsomme for Frederikke og hun svømmede tilbage igen. Dennis og Magnus hyggede sig med at svømme ind under vandfaldet og stikke hovedet op inde under vandfaldet, hvilket dog var et meget larmende sted at være. Poolen blev dog desværre hurtigt fyldt op af mennesker da der kom den ene bus efter den anden så vi gik tilbage til bilen og tog lidt frokost inden vi satte kursen mod Darwin.

Hen på eftermiddagen ankom vi til Darwin hvor posthuset var førsteprioritet. Der var lidt post hjemmefra og lidt reservedele til drypfilteret fra AW ekspedition. Efter et hurtigt kig i byen kørte vi ud til Lee Point, lidt nord for Darwin for at overnatte på en campingplads. Magnus, Rasmus, Frederikke og Birgitte fandt som det første swimmingpoolen, og det varede ikke længe før alle var i vandet. Her bliver vi i nogle dage, for at nyde det friske pust, inden turen går til kakadu nationalpark, og stenen i midten af Australien. Her er der nemlig ingen vand muligheder, kun varmen.

 

poolen

Poolen