Vi vågnede før solopgang til en diset morgen. Vi kunne se at det var et sumpet område at vi havde sovet i. Myggenettet havde ikke siddet helt rigtigt på så der var kommet en del myg ind i løbet af natten. De kunne ikke finde ud igen og sværmede alle omkring vinduet i tagetagen. Alle var de fulde af blod, så vi kunne godt regne ud hvem de havde stukket i løbet af natten. Bilen blev hurtigt pakket sammen og vi kørte ud til en lille nationalpark tæt ved byen Kunannara. Denne nationalpark kaldes i daglig tale for den gemte dal. Herude spiste vi vores morgenmad imellem flotte sandstensformationer og med baobabtræerne omkring os. Magnus var meget interesseret i ”nødderne” fra baobabtræerne og inden længe var han i gang med at undersøge dem med sin kniv. Baobabtræets nødder er en skal på størrelse med en stor pære og indeni er der noget tørt frugtkød, som egentlig smager ganske godt. Vi fik fortalt fra andre at man kan spise kødet, men skal dog ikke spise ret meget, så får man dårlig mave. I dette tørre og meget lette kød sidder så alle frøene. Denne morgen stod der biologi på skoleskemaet. Imens var der 3 amatørfotografer som gik omkring og fotograferede ind i buskadset med deres store telelinser. De viste os et par billeder af the great bower bird, som var lige bag det store baobabtræ. Her havde en han bygget sin rede af græs og grene, pyntet den med glimtende sten og glasskår lagt i en sirlig orden for at tiltrække en hun. Det så vældig flot ud.

Vi gik en tur op igennem dalen og så flere sandstensformationer, ligesom ude ved Bungle Bungle, men dog ikke nær så flot. Herefter kørte vi tilbage til badestedet ved dæmningen, hvor vi også havde været i går. Efter at have kørt og boet i ørkenen i flere uger var dette sted bare så dejligt at bade i med sit dejlige varme ferskvand. Alle var i vandet og ude ved træet med rebet. Det var en ren fryd at svinge sig i rebet og plaske ned i ferskvandet. Her spiste vi også varm mad inden vi kørte videre østpå. Her passerede vi grænsen mellem Vest Australien og Nord Territoriet. Det ikke lovligt at tage planter, frugt eller grøntsager med over grænsen, så det havde vi ikke noget af, men vi blev ikke kontrolleret. Efter grænsen var vi lige et smut inde i en lille nationalpark og se en gammel jagthytte. Denne lille stenhytte lå på en bakketop, men var for lille til at kunne bruges til bolig. I sin tid blev den brugt således at jægeren tændte et lille bål tæt ved hytten, som tiltrak rovfuglene. Jægeren sad nede under nogle kviste, der udgjorde taget. Han stak en kæp med et par fjer på op mod rovfuglen og når rovfuglen kom tæt på trak han den ned under kvistene. Rovfuglen ville nu lande på kvistene for at finde frem til de fjer, der forsvandt, alt imens jægeren kunne snuppe fat i rovfuglen nedenfra med sine hænder. Simpelt og smart, på den måde kunne han fange flere rovfugle, uden at larme.

Hen mod solnedgang holdt vi ind ved en rasteplads for at spise aftensmad. Her mødte vi Allan og Kate samt Vicky, alle fra Australien og på rundrejse. Vi fik snakket en del den aften og på et tidspunkt ruller der en bus ind på pladsen med en stor 4wd på traileren. Birgitte mente at det var en stor bus for to voksne, men hun kunne ikke tage mere fejl. Ud af bussen steg et par på alder med os, og deres 7 børn, samt en mere på vej. Nå, men de kørte videre efter en kort snak. De skulle til Vest Australien og forny deres indregistrering på bussen, Det kunne de sparre 3.000kr om året ved at gøre der frem for i Nord Territoriet. De havde boet i bussen 4 år, hvor de havde rejst rundt i Australien.