| Søndag d. 14.09.08: Broome i Australien
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Broome som vi har valgt at slå os ned i er en gammel perlefiskerby. De har dykket efter perler her i mere end hundrede år. Vi startede med at tage ind til byen for at se de skibe de sejlede ud med og det udstyr de brugte i gamle dage (dvs. indtil midt i 70’erne). Derefter kørte vi ud på en perlefarm hvor de opdrætter perler. Det er en længere proces, og tager lang tid. Når de har en musling skal den have implanteret en ”perle”. Det er marinebiologer der foretager dette. Derefter bliver muslingen placeret i et net og kommer ned på havbunden. Her bliver den vendt af dykker hver anden dag. Efter 40 dage skal muslingerne røngtenfotograferes for at se om perlen fortsat er derinde. De muslinger der ikke har en perle, får samme tur igen. De muslinger der har en perle, bliver lagt ud igen og får lov til at vokse i to år, inden perlen ”høstes” ud af muslingen. Denne proces kan gentages op til 4 gange, dvs. det er muligt at få fire perler ud af en musling på 8 år. Men det er under 1% der overlever dette. 1. perle er ca. 9mm, 2. perle er ca. 13mm, 3 perle er ca. 17mm og 4. perle er ca. 20mm i diameter.