| Fredag d. 31.10.08: ca. 100km Nord for Sydney - Syd for Grafton i Australien
Kørt 532 km i dag. Ialt 16062 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen i dag er der ikke sket så meget i, først om aftenen skete der noget. Hele dagen brugte vi på at køre videre nordpå. Der er endnu næsten 900km til Brisbane. Om aftenen da vi var ved at lede efter et egnet sted at overnatte, blev vi stoppet af politiet. De syntes at vi kørte som om vi ikke rigtig vidste hvor vi ville hen, og det havde de jo helt ret i. De var dog ikke så slemme. De ville gerne se Dennis’s kørekort, men ikke det internationale. Som betjenten sagde, så kunne han se at billede og personen stemte, og så måtte det jo være i orden. Han ville dog gerne se vores visa, som vi selvfølgelig ikke har, da alt foregår elektronisk i dag. Dette vidste betjenten dog godt, men ville dog gerne have haft at vi havde taget et udprint af vores visa, således at han kunne se det. Nå, men efter et par minutter og lidt snak om bl.a. prinsesse Mary, så kørte vi videre hver især.

 

En af mange smukke blomstrende hovedveje.