I dag er vi kørt videre langs denne flotte kyststrækning og dette ”bjerglandskab” der ligger bag kysten. Denne lave bjergkæde er dannet for ca. 200mio år siden og der er fundet mange fossiler fra dinosaurer her. I en senere tidsperiode er landet blevet skubbet op, hvilket har dannet den lille bjergkæde med ”regnskoven” på sig. Det regner ca. 1.500mm om året her.

Vi kørte op til et sted, hvor der er bygget en bro oppe i trækronerne. Dette er den 3. af den slags broer vi ser på vores rejse, og alle påstår de at være den største i verden??? Nå, uanset det, så var det igen en flot tur at gå oppe imellem træernes toppe. Træerne er her bliver omkring 60m høje, og vandrebroen har et tårn på 48m højde, så vi var godt oppe i dag. Udsigten er altid flot herfra, og denne gang så vi blandt andet træpalmer, der har overlevet uændret fra forhistorisk tid for ca. 200mio år siden.

Inde i denne ”regnskov” er der også lavet en dinotur. Det er en sti igennem noget tæt skov og her er der så gummidyr af diverse dinosaurer. En meget spændende og livagtig tur med bl.a. flere velocoraptors (små hurtige og kloge dinoer) der gemte sig bag træerne.

Vi kørte videre ad små snoede skovveje og så et par sorte kænguruer. Næste mål var et flot vandfald, og denne gang var der heldigvis godt med vand i vandfaldet. Vi kørte nu videre ned til sydspidsen af Cape Otway. Den sidste vej ned til spidsen går under navnet Koalaroad, og vi har endnu ikke set en eneste koalabjørn, så selvfølgelig ville vi ned ad denne 14km lange vej. Ca. halvvejs nede ad vejen ser Birgitte den første koala siddende i et træ. Mary bliver parkeret og vi går alle tilbage for at se denne koala. De er enormt søde på postkort og endnu sødere i virkeligheden.

Vi bruger nok en time eller to på at gå og se koalaer oppe i træerne og ser nok 50 koalaer. Det er nogle sjove dyr, der lever et dovent liv i trætoppene, hvor de spiser blade fra bestemte eukalyptustræer. De fleste sover men bliver vækket af vores stemmer, hvorefter de så kigger dovent på os i et par minutter. Enkelte begynder at gø, eller øffe, som Frederikke kalder det. Frederikke begynder også at kalde dem for ”bamsefar” når hun ser en enlig koala. Nogle af dem er mødre med en unge på ryggen. Det ser sødt ud som ungen holder sig fast på moderens ryg og kigger ned på os.

Dagen slutter ved en bushcamping tæt på stranden og Dennis går derned sammen med børnene. Det er et flot sted med et lille vandløb der løber ud i havet i en lille bugt, omkranset af høje klipper. Hernede bliver der leget godt i sandet indtil mørket falder på.