| Fredag d. 24.10.08: Peterborough - ved Moonlight Head  i Australien
Kørt 72 km i dag. Ialt 14072 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen i dag er gået med at se den ene flotte klippeformation i havet efter den anden. Mange steder har havet gnavet sig ind under klipperne og disse huler støder sammen med jordfaldshulerne ovenfra, således at der skabes lodrette huller, der ender under en naturlig bro ud til havet. En grotte hed tordengrotten fordi havets bølger laver en værre torden og buldren herinde. Det er næsten så jorden ryster under os. Denne grotte går videre ind i landet til nogle blow holes. Her er loftet af grotten styrtet sammen så bølgerne kommer frem igen og blæser vand op. Grotten fortsætter ca. 100m længere ind under landet. 

Den mest berømte klippeformation er de 12 apostle, der er en samling enkeltstående klipper ude i havet. Oprindelig var der 12, men i dag står der kun 8 tilbage. Uanset om der er 8 eller 12, så ser det flot ud. Her er enormt mange turister og den ene turbus efter den anden ankommer i en lind strøm.

Efter at have set alle disse flotte klippeformationer langs kysten fortsætter vi mod et sted kaldet Moonlight Head og Wreck Beach. Det sidste siger stort set det hele. Her langs kysten er der over 25 skibe, der er gået ned. Vejen ud til udsigtspunktet ved Moonlight Head er en barsk 4wd tur igennem skoven og op og ned ad bakke. Det samme er turen ud til Wreck Beach. Her går vi en tur ned til stranden. Tidevandet er ude nu, da vi er sent henne på eftermiddagen. Det er flot nedenfor klipperne og et stykke henne ad stranden ser vi hvad vi er kommet for.

Midt på stranden, ude ved bølgerne står der to gamle skibsankre. De fortæller den barske historie fra et træskib, der engang gik ned her i en storm tilbage i 1800 tallet. Lidt længere henne er der endnu et anker, der fortæller samme historie.

 

Udsigten over klipperne

Udsigten over klipperne

Udsigten over klipperne

Ved ankerne