| Fredag d. 17.10.09.08: Uluru/Kata Tjuta National Park i Australien
Kørt 119 km i dag. Ialt 11567 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagens udflugt gik til klippepartiet/stenene Kata Tjuta ”the Olgas”, eller den mangehovedet, som den hedder på aboriginalsprog. Dette er en samling af 36 sten, som menes engang have hængt sammen til en kæmpestor sten, der ville være mange gange større end Ayers Rock.

Vel fremme satte vi ud på en længere vandretur ud imellem disse store sten. Vi var ikke gået langt før vi kunne se at klipperne var gamle aflejringer med rigtig mange store sten i. Flere af disse aflejrede sten kunne sagtens veje 50kg eller derover og deres form var ofte kantet og ikke afslebet, så de kunne ikke have flydt langt før de i sin tid var blevet aflejret. Dennis gik derfor og spejdede rundt, men intet sted i horisonten var der antydning af en stor bjergkæde, hvorfra alle disse aflejringer kunne være kommet fra. Så stor var hans forvirring det meste af dagen over tilblivelsen af ”the Olgas”.

Nå, men uanset om vi kunne knække gåden om disse klippeformationers tilblivelse eller ej, så var det et rigtigt flot landskab vi gik i. Store dale og lodrette klippesider med de aflejrede sten og sand. På et tidspunkt begyndte børnene at finde forskellige småsten, der ville kunne bruges til at lave klippemalerier af, og til sidst fandt vi en skyggeplet i bunden af en dal, hvor vi gjorde holdt medens børnene straks gik i gang med at finde et eksisterende hul efter en sten, hvor de kunne knuse farvestenene til pulver, blande lidt vand i og male prikmalerier med en pind. Nøjagtig som de havde set på visitor centret dagen forinden. Medens vi sad her, kom bl.a. et yngre Amerikansk nygift par, som vi snakkede med. De var meget fascineret af vores mulighed for at rejse, en mulighed de slet ikke kunne forestille sig med børn.

Efter en times tid var det tid at bryde op og gå videre. Børnene ville gerne have været blevet længere og malet meget mere, men vi var også nødt til at tænke på varmen på resten af turen. Det var hårdt at gå i denne ørkenvarme, og drikkevandet blev hurtigt drukket. Tilbage ved P-pladsen mødte vi en busfuld danskere, som havde set Mary og gerne ville se hvad det var for nogle mennesker der kørte rundt i en bil med danske nr. plader herude. Medens der blev snakket lidt med dem, var der en guide, der begyndte at fortælle om Australiens geologiske historie. Dennis var straks med på en lytter og fik her svar på flere af sine spørgsmål. 

Historien er således: for ca. 5oomio år siden blev den Australske kontinentalplade udsat for et voldsomt tryk fra øst og vest, hvilket resulterede i dannelsen af en kæmpe nord-sydorienteret bjergkæde. En bjergkæde, der menes at have været højere end Himalaya er i dag. Omkring denne bjergkæde var der så et lavvandet hav (der hvor resten af Australien er i dag). For 400mio år siden begyndte Australien så at drive nordpå, hvorved isen og sneen på toppen af denne bjergkæde smeltede. Denne afsmeltning sammen med stor nedbør eroderede bjergkæden ned og aflejringerne fyldte gradvis det omkringliggende hav op. Disse aflejringer lå i dag bl.a. her ved The Olgas og Ayers Rock. The Olgas havde ligget tættest ved bjergkæden og havde derfor de største sten. Ayers Rock havde ligget længere væk og var derfor skabt af fine sandkorn. Til sidst var bjergkæden helt væk og der var kun aflejringerne tilbage i havet. For ca. 300mio år siden var den Australske kontinentalplade så blevet udsat for et stort tryk fra nord og syd, som havde presset havbunden i vejret og havde derved skabt hele den enorme Australske slette. Erosionen har igennem tiderne slidt disse ophævede aflejringer ned, således at der i dag kun står Ayers Rock og The Olgas tilbage. Ayers Rock er tillige væltet dengang den blev presset op, hvilket forklarer dens lodrette strukturer.

Efter denne forklaring var Dennis og børnene glade. Dennis var glad fordi han havde fået svaret på hvor den store bjergkæde var blevet af, som tydeligvis havde skabt The Olgas. Børnene var glade fordi de havde ret i at Ayers Rock var en stor sandsten, som de havde set på 40-50km afstand.

Vi kørte nu ud til en smal kløft og gik en tur ind i denne. Igen var det flot at se alle de aflejrede sten sidde kittet fast i klipperne. Solen var ved at gå ned og vi gik ud til Mary igen og kørte hen til et sted for at nyde solnedgangen og farvespillet på The Olgas.

Ayers Rock og The Olgas har indtil nu været blandt vores største og flotteste oplevelser her i Australien.

 

Kata Tjuta

På vej ud til Kata Tjuta

Kata Tjuta

Hele familien ved Kata Tjuta