| Lørdag d. 11.10.08: Mataranka - syd for Devils Marbles i Australien
Kørt 782 km i dag. Ialt 10240 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vækkeuret ringede kl. 06.00 og det var tid at stå op til en frisk svømmetur i de varme kilder. Det er ikke rigtige varme kilder der er her, men arteriske kilder fra bjergene længere mod vest og syd, som kommer flyder igennem nogle dybtliggende kalkstenslag hertil. Herunder ligger der et tæt lag af basaltklippe, der presser vandet op. Kilderne kaldes ”bitter springs” og ligner mest store blåkilde i Rold Skov med sit klare blålige vand. Her strømmer 300l vand i sekundet og temperaturen er 34oC. Omkring os stod en skov af små palmetræer og det var flot at se mosebryggen stå over dette dejlige vand. Det så koldt ud, men hold op hvor var det dejligt at komme ned i og svømme rundt. Klarheden i vandet var helt utrolig og sigtbarheden nok 20m. Vi tog en svømmetur medstrøms ned ad den dybe å og på vejen så vi flere skildpadder spise af bundvegetationen. Drengene og Dennis svømmede så langt nedstrøms at man må og svømmede imod den forholdsvis stærke strøm tilbage igen. Solen var stået op inden vi kom op af vandet og kom af sted. Planen for i dag er 800km sydpå til Devils Marbles, som er en samling runde sten, der står ovenpå hinanden.

Turen gik fint. Dennis og Birgitte skiftevis kørte og sov. Middagsmaden indtog vi også kørende. Dette var ikke kun for at spare tid, men også fordi fluerne og heden i ørkenen gjorde det uudholdeligt at være ude. I byen Tennant Creek holdt vi ind og tankede op. Dennis ville lige kigge til motoren og opdagede til sin rædsel at returslangen i kølersystemet var lagt på den forkerte side af studsen til påfyldning af olie. Hvilket havde resulteret i at kileremmen til generatoren havde savet sig halvt igennem slangen. Vi havde kørt ca. 1.000km og der et godt stort hul i slangen, som i første omgang blev repareret med gaffatape indtil vi kan få en ny slange. 

Vi nåede frem til Devils Marbles en times tid før solnedgang og havde fin tid til at se disse flotte runde granitsten, som ligger hulter til bulter her. Nogle steder er de også stablet fint ovenpå hinanden. Disse store runde granitsten er dannet for snart 1.700mio år siden ved at varm magna blev presset op fra undergrunden og størknede. Efterhånden som årene gik, blev den overliggende kalksten eroderet væk og granitten kom frem og erosionen begyndte. I disse varme omgivelser eroderes de udefra og mest i hjørnerne og derfor ender alle stenene med at være runde til sidst. Efter at have kigget på dette flotte fænomen lavede Birgitte mad medens Dennis forsøgte at tætne kølerslangen med noget mere gaffatape og spændebånd. Solen gik ned og vi spiste i måneskin. 

Vi kørte videre efter mørkets frembrud og det gik fint. Der var ingen kænguruer eller kvæg på vejen. Dennis stoppede bilen for at kigge til sin reparation, som virkede fint. Men da han ville køre videre, virkede lyset pludselig ikke. Kun det lange lys virkede ved konstant at holde ”blinkarmen” oppe. Sådan kan vi jo ikke fortsætte de sidste 400km til Allice Springs, så vi holdt ind på den første rasteplads og slog lejr for natten.

Morgenbadning

Frederikke, Magnus, Rasmus, Birgitte og Dennis foran de berømte sten ved Devils Marbles

Mary ved Devils Marbles