Dennis var ude med Mary tidlig om morgenen og cyklede tilbage til campingpladsen, hvor vi tilbragte det meste af dagen med at vente (og hyggede os i poolen). Men det var lidt irriterende at bruge en dag her, når vi ved at der venter en køretur på ca. 3.000km forude.

Vi forlod Darwin hen på eftermiddagen med kurs sydpå. Reparationen af dieselpumpen så ud til at være god, bortset fra en vigtig detalje, som vi først skulle opdage næste eftermiddag og 1.000km sydpå. Turen gik fint og efter solnedgang var der heldigvis næsten ingen kænguruer langs vejen, så vi havde en rimelig nem natkørsel. På et tidspunkt kommer der et roadtrain og indhenter os. Sådan en basse er over 50m lang og må køre 130km/t. Vi ligger normalt på 90-100 så der gik ikke længe før han lagde sig ud og overhalede. Han havde desværre ikke set at vejen drejede forude og midt i overhalingen så vi at der kom en bil imod os. Birgitte skyndte sig at bremse ned for at få ham forbi. Tredje anhænger var heller ikke andet end lige kommet forbi før Birgitte gav signal med forlygterne til at han kunne svinge ind før han kom ind igen. Det var i sidste øjeblik før den modkørende kom. Så heldigvis skete der ingenting denne gang.

Vi ankom til byen Kathrine hvor vi tankede Mary op og ringede hjem til morfar, der har fødselsdag. I Kathrine var der fest i byen, sådan en fredag aften. Det foregår ved at alle går op og ned ad hovedgaden i mere eller mindre beruset tilstand. Især de sorte aboriginals var samlet her. Vi kørte videre de varme kilder i Mataranka, hvor vi overnattede. Temperaturen var faldet, og det var ikke ulidelig varmt at lægge sig til køjs. Ja, det endte faktisk med at vi alle småfrøs den nat, da vi kun havde de tynde lagenposer fremme.