| Torsdag d. 09.10.08: Darwin i Australien
Kørt 77 km i dag. Ialt 9016 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi kørte fra Trine om formiddagen til Darwin for at hente det sidste og vigtige post. Det var et vigtigt brev, der var sendt fra Broome, for fjorten dage siden. Der er ikke mere end ca. 1.500km mellem disse to byer, men det tager mellem en og to uger for post at komme frem da byerne ligger i hver sin delstat. Fra Broome sendes posten til Perth, hvidere til Adelaide og så til Darwin. Til sammenligning tog det 3 dage at sende et postkort fra Broome til Danmark. 

Nu skulle vi så af sted sydpå, troede vi. Men Mary var begyndt at lække olie, så Dennis åbnede ned til motoren for at finde lækagen. Der har været en tiltagende lækage igennem de sidste par tusinde km og vi har ikke kunne finde hvad der gjorde Marys fine motor beskidt med olie og rødt støv. Nu kunne vi se at det var dieselpumpen der lækkede i samlingen, og det var desværre ikke noget der lige lod sig ordne ved at efterspænde nogle bolte. Nu var gode råd dyre, skulle vi sætte af sted alligevel og acceptere et større dieselforbrug, eller skulle vi se om vi kunne få det ordnet. Vi valgte det sidste og var bl.a. indenom VW, som ikke var meget værd. Lige før fyraften fandt vi et firma der renovere dieselpumper og de ville gerne ordne Mary næste dag. Vi har senere fået at vide at dette firma servicere dieselpumper for det meste af Australien. Nå, men der var så ikke andet at gøre end at slå sig ned på en campingplads og vente til i morgen tidlig.

 

Hele familie og Trine