Vi vågnede op til en fantastisk udsigt ud over fjorden med de enorme sandklitter i baggrunden. En dejlig detalje, ved en stor autocamper som Big Mamma, er de store vinduer ved sofabordet i bagenden, så vi havde en flot udsigt medens vi spiste vores morgenmad. Efter morgenmaden gik vi en tur ud på pynten og endte nede på stranden. Det var et dejligt sted med blåt vand og klipper og sandstrand i et væk. Børnene legede på stranden og i sandet. Tidevandet var på vej ud og herved løb der meget vand ud af sandet og de legede forskellige lege med at bygge dæmninger.

Vi gik rundt om pynten og så den smalle indgang til den store bagvedliggende fjord. Her var strømmen meget kraftig pga. tidevandsforskellen. Her var også forskellige lystfiskere, men den sjoveste var en Maori, der ville bruge vingummier til madding.

Vi spiste frokost i Big Mamma med flot udsigt over fjorden fra panoramavinduerne bagi. Herefter kørte vi østpå langs fjorden og videre til østkysten (det er eneste mulighed hvis man vil videre nordpå). Ovre ved østkysten ligger Bay of Islands, en smuk bugt fyldt med småøer. Her er meget populært om sommeren. Det er et historisk sted for New Zealænderne da det var her englænderne i 1840 underskrev en traktat med Maorierne om at Maorierne overlod landet til Englænderne. Maorierne opdagede dog ret hurtigt at de var blevet snydt og blev sure. De fældede flagstangen med det engelske flag, og herefter startede flere tiårs krige mellem Maorierne og englænderne, som først sluttede i midten af 1870’erne.

Hovedbyen her hedder Pahia og stedet for traktaten hedder Waitangi. Her opbevarer Maorierne en af deres stoltheder, en af verdens største krigskanoer. Vi så en kopi af denne kano stå udenfor (stedet var lukket for i dag), en flot og imponerende kano, næsten som vores vikingeskibe.

Vi kørte videre nordpå langs kysten. Her var rigtig flot og vi endte ved Taurangi Bay på campingpladsen. Vi holdt helt ude ved kanten ned til stranden med flot udsigt over bugten og øerne i baggrunden. Dennis var på denne plads sidst han var i New Zealand, og kunne godt genkende stranden, som bestod af millioner af knuste lyserøde muslinger. Han fortalte historien om hvordan han og to andre havde været på fisketur i en båd ude i bugten, men havde ikke fanget noget. Så begyndte de at spise medbragte stegte kyllinger og smed benene overbord. Pludselig var fiskene der og bed flittigt på. Da de bagefter rensede fangsten, fandt de et par friske kyllingeben i maverne på fiskene.

Vi er glade for at vi ikke køre særlig meget. Det er ikke som i Australien, Hvor vi kunne køre flere hundrede km, uden at føle at vi kommer nogle vegne. Sådan er det ikke i New Zealand, man starter bilen og vups så er vi fremme. Så det er noget vi lige skal vende os til.