| Torsdag d. 20.11.08: Sydney i Australien
Kørt 30 km i dag. Ialt 19.449 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi er tidligt oppe. Dennis skal køre Mary hen til shippingfirmaet. Herefter mødes vi alle i Sydney. Dennis er hurtigt færdig, men det tager noget længere tid at komme ind til byen med bus og tog. Vi mødes på museum, hvor der er en særudstilling om dinosaurer. Det er en flot udstilling, og vi bruger hele dagen her. Herefter går vi ind til operahuset, som vi gerne vil se i dagslys. En pudsig ting sker medens vi går fra museet mod operahuset. Pludselig står der to unge og vinker til os. Det er to unge tyskere, som vi mødte og brugt flere dage sammen med i vest Australien for meget længe siden. De kunne nemt kende os, selv fra lang afstand. De er på vej hjem til Tyskland. Nå, vi går videre ind til operahuset, hvor vi nyder synet af Jørn Utsons værk. Vi ville egentlig gerne ind og se en opera eller koncert men da vi så prisen, over 1.000kr for familien på de billige rækker og til en forestilling vi ikke kender, så valgte vi at lade være. Herefter går turen hjem og alle er trætte efter en lang dag.