| Søndag d. 27.07.08: Singapore

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen bød ikke på andet end at vi kørte tilbage langs kysten til Miri for at tage flyveren tilbage til den Malaysiske halvø. Nå ja, der var jo lige det at Frederikke nåede at tabe to tænder i dag, plus at hun også blev køresyg og kastede op i bilen på vej tilbage til Miri.

Efter en veloverstået flyvetur var det om at finde noget mad, inden vi tager til Singapore. I Singapore er priserne 2-3 gange så høje som i Malaysia. Så aftensmaden blev indtaget på MC.Donald, 5stk. store Big Mac menuer for 55kr i alt.

Efter aftensmaden var vi klar til at begive sig igennem et par timers trængsel for at passere grænsen til Singapore. Vel ovre i Singapore i bussen kom vi i snak med en ældre mand af Indisk afstamning. Han foreslog at vi skulle følges med ham til et hotel i bydelen ”little India”. Det tilbud tog vi imod, da det var her at de ”billigste hoteller og hostels er. Little India er virkelig som at komme til Indien. 98% af de folk vi så på gaden var indere. En meget speciel oplevelse. Vi fandt et godt lille hotel og slog os ned for natten. I morgen tidlig skal vi op og flyve til Australien.