| Torsdag d. 24.07.08: Mulu Nationalpark på Borneo i Malaysia

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag holdt vi fri om formiddagen. Især Rasmus var blevet træt af hele tiden at skulle på vandretur i junglen blot for at se på grotter eller store træer.

Om eftermiddagen havde vi hyret en guide til at tage os med ud i Lang Cave og Deer Cave en sidste gang. Vi må ikke selv gå ind i grotterne så vi skulle have guide med. Og selvom vi kendte turen igennem junglen og havde været inde i grotterne før, så var der mange nye detaljer at vi så denne gang. Desuden var det en anden guide, som havde andre historier at fortælle.

Alle de guider, som vi har snakket med herude har alle været inde i verdens suverænt største grotte, som også ligger i dette område. Navnet er Sarawak kammeret, og den blev først opdaget for 15-20 år siden. At komme til den er en ret krævende ekspedition igennem flere andre krævende grotter og det er ikke mange turister, som får lov til det. Dette ”grottekammer” er ca. 300m bred og 600m lang og 80m højt. Selvom vi synes at de store grotter her er kæmpe store, så er det ifølge guiderne ingenting i forhold til Sarawak kammeret. De har alle beskrevet den utrolige fornemmelse af at stå dybt inde i jordens indre og selv med de kraftigste lygter er det ikke muligt at se tværs over kammeret til den anden side. Især Magnus var meget fascineret af disse fortællinger, og vi kan godt forestille os at vende tilbage om nogle år og evt. tage turen derind.

Aftenens syn af flagermusenes tur ud af grotten skulle vi selvfølgelig også se. Tilbageturen var ret hård for Dennis, som efterhånden var svækket af de sidste dage i regnskoven. At gå med våde sandaler i det våde klima tager hårdt på hans hud og han var også så småt ved at få betændelse i huden på fødderne og omkring anklerne, samt hævede ankler. Men det skulle vise sig at blive meget værre næste dag. 

 

Frederikke og Rasmus

Dennis, Frederikke, Rasmus og Magnus

En hammer igle