I dag fløj vi fra Miri ind til Mulu Nationalpark. På flyveturen derud så vi hvordan store dele af regnskoven allerede er fældet og plantet til med plantager med palmeolie. Selve parken ligger inde midt mellem store kalkstensbjerge og her er der heldigvis megen oprindelig regnskov tilbage.

Vel ude ved parken viste det sig at alle overnatningssteder var optaget, men til sidst lykkedes det os at få et værelse i et langhus blandt de lokale. Det var faktisk ret godt, for vi boede, som nogen af de eneste med udsigt over floden. Det var lidt sjovt at bo i langhus, for de er alle opført på 2m høje pæle. Børnene var dog lidt skeptiske over at bo ved de lokale fordi de troede at de stadig var hovedjægere. Men de lokale var faktisk rigtig flinke, selvom det ikke er andet end få årtier siden at der boede hovedjægere i stort set alle langhusene.

Om eftermiddagen var vi med en guide ind i junglen ind til verdens største grottepassage. Navnet på denne grotte var Dear Cave da der tidligere boede hjorte her. I dag bor der ca. 3mio. flagermus.

Nå, men på vej ud til grotten fortalte vores guide os om junglen. Han fortalte bl.a. om hvordan de laver pusterør og gift til de forgiftede pile. Det var både fascinerende og uhyggeligt. Der var 3 niveauer af gift. Niveau 1 var den milde, som man kunne udvinde direkte af latexen fra bestemte træer. Med denne gift kunne man dræbe smådyr som fugle og egern. Niveau 2 bestod af samme latex, som var blandet med udtræk fra andre planter og insekter. Processen var meget kompliceret og blandingsforholdet skulle følges meget nøje, ellers virkede giften ikke. Med denne gift kunne man dræbe større dyr som aber.

Guiden fortalte om en abejagt han engang havde været på sammen med sin onkel. Onklen havde listet sig frem til en flok aber og skød en af dem. Herefter ventede de i ca. 15minutter på at giften virkede. Det sjove ved denne jagt var at når så aben dødede, så faldt den til jorden, med et sådan brag at alle de andre aber i nysgerrighed skyndte sig til, for at se hvad i alverden der dog skete. Og så var det bare at skyde løs og vente yderligere 15minutter på at flere aber dumpede ned fra træerne.

Niveau 3 i giften kendte vores guide ikke. Der skulle man være mindst 30 år gammel før at de gamle ville lære en den. Denne gift bruges kun til krig, og er dødsensfarlig. Den dræber et menneske på få minutter, og efter ca. 2 timer er kroppen gået så meget i forrådnelse at øjnene popper ud, maven er svulmet op og knoglerne er så skøre at de nemt kan brækkes. Så med denne beskrivelse forstår man godt den angst de gamle opdagelsesrejsende havde for hovedjægerne på Borneo.

Fremme ved grotterne så vi først Lang Cave, med dens flotte formationer. Herinde var der også flere svalereder. Derefter gik turen ind i verdens største grottepassage, Dear Cave. Den er ca. 200m høj og 200m bred, samt over 2km lang. Det er noget af et stort hul igennem et bjerg, og der kan sagtens flyve en jumbojet igennem (hvis man ellers tør). Denne grotte har ikke så mange flotte formationer, til gengæld imponerer den med sin enorme størrelse. Flere steder fossede vandet ud af loftet og hvilket flot sceneri var det at se dette vand falde hele vejen ned i bunden af grotten. Dybt inde i grotten var der stort set ingen lys, og det var fascinerende at se lyset fra den anden indgang.

De ca. 3mio flagermus, som bor her, ja, de skider jo en del. Så flere steder vader man virkelig i dyb lort, og her er det dejligt at der er bygget broer hen over ”lortebjergene”. Det var fascinerende at lyse på denne lort og se alle de insekter, som har deres levested her i mørket. Hele overfladen er helt levende af alverdens kryb.

Vel ude igen holdt vi et hvil udenfor indgangen og ventede på at flagermusene skulle flyve ud. Der er mange rovfugle som ørne og høge, der venter ved udgangen på at fange deres aftensmad. Så flagermusene flyver ud i store flokke, der nærmest ”slangede” sig hen over himlen. Hver flagermus spiser op til 2.000 insekter hver nat. Dette gør at der stort set ikke er nogen myg eller andre flyvende insekter i denne del af junglen.