| Lørdag d. 19.07.08: Singapore

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi havde pludselig fået en dag, som vi ikke havde regnet med og denne brugte vi til at tage til Singapore. Singapore og Johor Bahru er to nabobyer, Singapore med ca. 4.5mio. indbyggere og Johor Bahru med ca. 0,5mio indbyggere er forbundet af en ca. 1km lang dæmning. For os fra velordnede lande, virker det mærkeligt at disse to byer/lande ikke forsøger at opbygge en slags sameksistens. Det er dog snarere det modsatte som vi oplever her. Bl.a. bare det at krydse grænsen er et rent helvede af asen og masen i køer foran hr. Stempelkvist og flere skift af transportmidler. Ja og så blev det ikke bedre af at en af deres mest berygtede terrorister lige er flygtet fra fængsel, så alle skal have taget fingeraftryk som scannes ind for at se om man er den efterlyste. Nå, men efter et par timer ved grænsen kom vi til Singapore.

Vi tog metroen ud til et videnscenter, som var rost til skyerne i guidebogen. Vi brugte stort set hele dagen herude og hen under aften var det tid til at vende næsen hjemad til Johor Bahru. Igen var det samme cirkus ved grænseovergangen. Medens vi stod i kø, var der en ældre mand som tog kontakt til os. Han fortalte meget stolt at hans søn arbejdede i Stokholm og det var meget tydeligt at han gerne ville vide mere om Danmark og Sverige. Vi fulgtes med ham over dæmningen og vel inde i Malaysia inviterede han os med ud at spise aftensmad. Han var af kinesisk afstamning, og vi syntes at hans navn lød sjovt; Lang Lang Tang. Navnet på hans søn var næsten lige så sjovt, nemlig; Tang Ping Long.

Vi kørte med ham til et kinesisk spisested og fik et dejligt aftensmåltid samt en god snak med ham. Derefter kørte han os tilbage til vores hotel. Ja, og så kørte han i en gammel Volvo 240. Han havde så meget gang i sin aircondition at ruderne duggede indvendig. Og for at afhjælpe dette tændte han afrimeren. Vi andre syntes at det var alt for koldt og ville bare have nøjes med en mild aircondition.

Vel hjemme på hotellet ville Frederikke lige have et æble, og pludselig tabte hun en tand.

Vi var meget trætte efter en lang dag, og meget glade for at havde mødt Hr. Tang. Det er nogle af de oplevelser, der lige pludselig kommer, og hvor det er om at tage imod sådan et tilbud.