| Torsdag d. 17.07.08: Fra Perhentian Island til Johor Bahru  i Malaysia

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Tidlig op og pakke, for at opdage at der havde været ubudne gæster i noget af vores brød, chips og kiks, nok mus eller rotter. Så det hele skulle ud. Det var børnene ikke meget for, indtil de fik lov til at gå ned på molen og foder fiskene med maden. Der gik et jubelbrøl igennem hytten og der gik ikke længe før de alle 3 var smuttet af sted. Så havde vi fred og ro til at pakke.

Vi tog af sted fra øen kl. 11.30 med speedbåd til fastlandet. En fed tur over bølgen blå i fuld fart. Vi var på togstationen i den søvnige by Wakka Bahru kl.14. Der havde vi har været før, og det var rart at kende de gode steder med god mad og anden fornødenheder. Vi skulle med nattoget kl. 20.30 så vi havde mange timers venten. Togrejsen var planlagt til at skulle gå fra den nordlige ende af den malaysiske halvø, helt ned til sydspidsen, til byen Johor Bahru, som er naboby til Singapore. Her var det planen at ankomme omkring kl. 10 næste morgen.

Der var desværre ingen sovepladser tilbage, så vi måtte tage til takke med siddepladserne. Vi var heldige at få de pladser med ekstra megen benplads så Rasmus lage sig og sov på dykkertasken på gulvet. Magnus lå og sov på begge drengenes sæder. Dennis lagde sig på begge rygsækkene på gulvet og med benene oppe på sædet. Frederikke lå på sædet og hen over Dennis’s ben. Birgitte trak det dårlige lod og måtte sidde op hele natten ved siden af en anden. Og det blev en lang tur, suk.

 

Stationen i Wakka Bahru