| Tirsdag d. 15.07.08: Perhentian Island i Malaysia

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Sikke en larm vi vågnede op til. Det kom fra en motorsav, så vi regnede med at det lige var en palme eller et træ der skulle fældes. Men det blev ved og ved. Da vi kom ned for at spise morgenmad blev vi meget overrasket over det syn som mødte os. Politiet var mødt op med ca. 40 betjente, bevæbnet med motorsave og koben. De var nu i fuld gang med at ødelægge alle ulovlig opførte bygninger på stranden, og det var en del. Både de fine restauranter og flere ulovlige barer samt et par dykkerskoler blev savet ned. Dette var en stor attraktion og mange turister gik omkring og filmede, medens de berørte sprang frem og tilbage for at redde deres ejendele. De bar det ned til deres både og sejlede det væk.

Det sjove af det hele er at ingen blev anholdt. Vi fik forklaret at politiet kommer til øen et par gange om året og saver alt det ulovlige ned og tager af sted igen. Så der er åbenbart ikke vilje til at få stoppet ulovlighederne. Hotelfatter havde sit på det tørre, men udnyttede situationen til at vise sin mening. Så lige pludselig sprang han op, hentede sin motorsav, gik over til naboen og savede hans hus ned.

På vores sted arbejdede der en pige fra Østrig ulovligt og uden arbejdstilladelse. Hun var lige pludselig ikke på arbejde mere, så skipper fra i går måtte aflyse alle sine sejladser og blive i land for at hjælpe til i restauranten. Hen på eftermiddagen var aktionen overstået og politiet forlod øen. De var dårlig forsvundet bag pynten før genopførslen af det ødelagte begyndte. Således vil det blive bygget op igen indtil næste aktion.

Nå men efter denne bratte opvågning, var det tid til endnu en fødselsdagssang, denne gang var det farmors tur, og der var gevinst. Hun var endnu ikke gået ud, for at fodre dyrene. Det med tidsforskellen har snydt os lidt, når vi har eftermiddag, er det morgen I Danmark. så det var en overasket farmor der fik en fødselsdagssang, fra koret i Malaysia. 

 

Ødelagte huse

Skipper og hotelfatter på "arbejde"