| Lørdag d. 12.07.08: Perhentian Island i Malaysia

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag er det mormors fødselsdag. Hendes fødselsgave var en sang på hendes telefonsvarere. Ja for mormor tog ikke telefonen. Herefter gik turen ned til stranden og i vandet for at lege og i dag havde børnene svømning på skoleskemaet. Der var bygget en mole ud i vandet, hvor bådene kunne lægge til. Herfra var der gode muligheder for at springe i vandet, så første lektion i svømmeundervisningen var udspring. Dennis havde børnene med og de var vilde med at hoppe i vandet. Der var ca. 2m til 2,5m dybt, så de havde alle redningsveste (og dykkermasker) på.

Denne lektion var børnene helt vilde med. Dennis blev ret overrasket over hvor frygtløse de egentlig var og inden længe var Magnus helt oppe på toppen af molen (knap 3m ned til vandet) og ville springe i. Det gik fint for ham at springe i fra denne højde. Rasmus og Frederikke sprang i fra ca. 2m. De lærte også at springe baglæns i, samt at lave hovedspring. Magnus lærte desuden at lave en saltomortale. Den kunstneriske karakter ved deres spring kan der stilles store spørgsmålstegn ved, især ved deres hovedspring (maveplaskere) men det vigtigste var at blive fortrolige med at springe i vandet fra en højde, samt at holde på masken imens.

Næste svømmelektion var i frisvømning uden vest. Det er de ved at blive ret godt til. Magnus kan svømme næsten 100m i åbent hav, Rasmus og Frederikke har endnu ikke taget springet, men er meget tæt på. De kan nemt svømme 10m til 20m. Alle kan de svømme meget længere når de får lov til at bruge deres snorkel.

 

Frederikke i spring fra molen

Magnus i spring fra molen

Magnus laver en saltomortale