Vi skulle videre. Når havskildpadderne ikke vil komme til os, må vi komme til dem, så vi besluttede os til at rejse videre nordpå og ud til nogle øer, Perhentian Islands, tæt ved grænsen til Thailand. Igen foregik turen med taxa, og fremme ved havnemolen mødte vi et dansk par med 2 børn på 6 år. De havde været på den lille ø, på den strand vi også havde udset os. Sejlturen derud foregik i speedbåd og tog ½ time. Det gik over stok og sten, og børnene var helt vilde af begrejstning.

Fremme på øen. Dennis gik i gang med at finde ly for natten, og Birgitte og børnene satte sig ved stranden, det vil sige Birgitte satte sig i skyggen medens Magnus, Rasmus og Frederikke ikke var sene om at finde badetøjet frem og hoppe i det helt klare vand. De slog koldbøtter, og stod på hænder. Vi var kommet midt på dagen, så vi skulle ikke være i vandet/solen alt for længe. Da Dennis kom tilbage, var han grøn af misundelse over at børnene allerede var hoppet i vandet. Om eftermiddagen var Dennis en tur ude at snorkle på det nærmeste koralrev.

Øerne herude er nogle rigtig små paradisøer med hvide sandstrande, koraller og bjerge med palmer. Området er muslimsk så der serveres ikke alkohol og der spilles ikke musik ret mange steder. De fleste turister snokler, dykker eller ligger på stranden. Priserne herude er ret høje, så på et tidspunkt er vi nok nødtil at få hentet flere penge på fastlandet, hvis vi skal være her ude længe. Vores hytte består at 2 rum med en dobbelt seng i hvert rum. Magnus, Rasmus og Frederikke var ikke længe om at beslutte at de ville have det store værelse som deres børneværelse. Så vi andre måtte ind på det lille, men det har så til gengæld altan, med udsigt over stranden.