| Torsdag d. 25.12.08: Te Mahia - Kaikoura i New Zealand
Kørt 177 km i dag. Ialt 22.316 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi sov længe da det var blevet sent i aftes. Klokken var omkring 9-10tiden inden vi kom op og fik ringet hjem for at ønske god juleaften. Det er lidt underligt at være ½ døgn foran i tiden.

Morgenmaden blev indtaget med den flotte udsigt over bugten med bjergene i baggrunden. Igen i dag lå der en sejlbåd flot for anker ude i bugten. Ud på eftermiddagen forlader vi Claus og Mette for at drage sydover mod Kaikoura, en by ved kysten, halvvejs mod Christchurch. Her er der gode muligheder for at komme ud og se hvaler og delfiner, eller ligefrem at svømme blandt delfinerne.

Køreturen var flot, først langs de mange fjorde og bugter med skovklædte bjerge her i Queen Charlotte Sound. Derefter gik køreturen indlands via en bred dal mod byen Blenheim og videre langs kysten med bjergkæden, Kaikoura Range helt ud til kysten. Disse bjerge er helt anderledes gullige at se på da de er dækket af vissent græs. Disse bjerge ligger i læ af bjergene vestpå og derfor falder der ikke meget regn. Dette skifte i vegetationen var meget markant.

Vejret havde skiftet under den sidste del af køreturen og nu piskede støvregnen imod os. Kort før Kaikoura holder vi ind på en rasteplads på en lille pynt. Vinden fik bølgerne til at piske ind over klipperne og støvregnen gjorde sit til at vejret var gråt og trist. Vi kiggede lidt ud af bilen, da Rasmus pludselig udbryder, ”se, der er et muldyr!! Eller er det en stor muldvarp”. Han var ikke helt sikker på hvad han så, men hans begejstring var ikke til at tage fejl af. Dyret, med den brune pels, sad på en stor sten, nogle få meter fra bilen, og kiggede op mod os. Det lignede ved første øjekast virkelig en menneskestor muldvarp.

Det var en sæl eller søløve, og den var tydeligvis ikke bange for os. Det var en stor en, noget større end dem vi ser derhjemme. Ved nærmere eftersyn så vi at den var såret på venstre forluffe. Nu så vi ikke bare en sæl ligge på stenene, men at vi stort set var havnet midt i en mindre sælkoloni. Vi tager alle jakker på og går en lille tur ud og kigger på de forskellige sæler, der ligger og sover rundt omkring på stenene. Støvregnen slår os i ansigtet og stanken af rådden tang og sæl får os til at vende tilbage til Mary efter at have set omkring 10 dyr.

Vi vælger at overnatte her, da det nok er sidste mulighed for gratis overnatning inden Kaikoura.

 

Udsigt ved Queen Charlotte

en sæl eller søløve