| Mandag d. 22.12.08: Tongariro Nationalpark - Levin  i New Zealand
Kørt 262 km i dag. Ialt 21.976 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vejret var strålende solskin lige fra morgenstunden. Hvilken flot udsigt at vågne op til med snedækkede vulkantoppe i det fjerne. Alle i hytten var oppe ved solopgang eller i det mindste kl. 06.00. Vi havde alle sovet godt og var rigtig glad for vores nye soveposer. De er rigtig varme og pga. dunene virker de altid lige tilpas varme.

Vi var de sidste til at forlade hytten og vi satte kursen tilbage samme vej som vi var kommet fra i går. Selvom vi havde set det hele i går, så var landskabet helt anderledes at se på nu i det flotte vejr. Fremme ved første stigning viser Frederikke træthedstegn og drengene sendes i forvejen medens Dennis bar Frederikke og hendes rygsæk noget af vejen. Magnus havde kameraet med og brugte meget tid på at tage billeder af alt det flotte han så. Rasmus gik helt op for enden af stigningen og satte sig til at vente ved stien over vulkanen. Denne sti er meget populær som endagstur og her var fyldt med vandrere og endagsturister. Da vi kom op til Rasmus, fortalte han at han havde snakket med nogle danskere. De havde snakket til ham på engelsk, hvilket han ikke syntes han forstod meget af, men som han sagde, ”da de begyndte at snakke dansk med hinanden, så forstod jeg pludselig det hele og kunne snakke med dem”. Han fortalte at de vidst ikke helt havde troet på at han havde det godt og bare ventede på resten af familien. Vi holdt en kort pause her og tro det eller lad være, men nu kommer der yderligere tre danskere, som vi havde mødt et par dage før.

På toppen af kanten på det røde krater holdt vi frokostpause og nød den flotte udsigt. I dag kan vi virkelig se røgen stige til vejrs fra krateret. Efter frokosten gik Dennis, Magnus og Rasmus en lille afstikker for at komme hen til noget sne og få en sneboldkamp. Sneen lå på en skråning og vi kunne glide ned ad det. Vi har således fået lidt af en hvid jul.

Sent på eftermiddagen kommer vi ned til P-pladsen og ordner udstyr. Her kommer vi i snak med et par andre danskere, som vil tage en endagstur over vulkanen næste dag. De er meget interesseret i at høre nærmere om forholdende deroppe. Vi kører mod Wellington ad en snoet vej ned mod byen Wanganui hvor vi spiser aftensmad. Børnene har klaret vandreturen rigtig flot og har fået til at bestemme aftensmaden, hvilket vil sige MCdonald og Pizza. Vejen derned var rigtig flot igennem dale med stejle sider. Klippen er en slags sandsten eller muddersten, så den er ikke ret stabil og vi ser mange steder med bjergskred. Nogle steder er næsten halvdelen af vejen styrtet ned. Efter mørkets frembrud holder vi ind på en rasteplads for at sove.

Så starter vi igen

Vulkanen Ngauruhoe

Den tyrkiske sø

Det røde krater

Magnus og Rasmus i gang med snebold kamp