| Fredag d. 19.12.08: Hamurana - Motutere i New Zealand
Kørt 155 km i dag. Ialt 21.589 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen er gået i Rotorua med at se varme kilder, gejsere og kogende boblende mudderpøle. Vi kørte ud til området med Po Hutu gejseren i den sydlige del af byen. Dette navn betyder ”plaskende vand” på grund af gejseren. Ved indgangen til dette område fik vi en sjov oplevelse. En busfuld kinesere ville fotografere vores børn og i næsten 10minutter var de fotomodeller og fik en god sum penge for det. Herefter faldt vi i snak med en gammel Maoridame, som med stolthed fortalte om hvordan en af hendes bedsteforældre var en dansker, der var kommet herud engang omkring 1845, han hed Hans og kom fra København. Hun hed selv Kristina, men lignede en ægte Maori. Senere på dagen vendte vi tilbage til hende og forærede hende et lille Dannebrog i træ, som vi har med. Hun blev helt rørt ved denne gave og fortalte at hendes stamme stadig havde det Dannebrog som Hans havde haft med i sin tid. Dette dannebrog hejste de hvert år på hans dødsdag.

Dette sted er drives af Maorierne og de viser med stolthed deres samlingshus frem og inviterer os med ind til et kulturshow, hvor de synger deres flotte viser og viser den berygtede krigsdans ”Haka”. Rasmus og Magnus bliver efterfølgende inviteret op for at lære denne krigsdans.

Inde i området med den termiske aktivitet var der rigtig meget gang i den. Området var fyldt med boblende mudder i alle afskygninger. På et tidspunkt begynder gejseren at gå i udbrud og den er nok aktiv i ½ time. Den springer nok 10-20m op i luften og det er tydeligt at se hvorfra den har fået sit navn, ”plaskende vand”.

Hen på eftermiddagen er vi indenom byen for at købe julegaver til hinanden. Børnene får lov til at vælge deres egen julegave da de får nogle flotte Maorismykker i grønsten, og disse er alle forskellige i udførelsen. Da vi parkerer Mary foran en pub, springer der en Maori frem til os og fortæller med stolthed at han har en gammel T2’er, som han er ved at renovere. Han er helt vild med synet af Mary og kigger alle vegne. Vi snakker lidt og fortsætter turen. Vi kører mod Taupo hvor vi finder en dejlig rasteplads ned til søen for natten. I søen er der en fisker med flue, der fanger en stor ørred. Vi har ikke fisketegn til Taupo og må nøjes med at se på. Det viser sig at være en tysk turist, der her fanger sin første ørred, som nok vejer 5kg.

gejseren

Kogende vand

 

Frederikke, Rasmus og Magnus som fotomodeller

Velkomst ved mauiforestilling

Haka krisdans, med maui

Varmt mudder