| Tirsdag d. 16.12.08: Watiomo - Harapepe  i New Zealand
Kørt 65 km i dag. Ialt 21.164 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I Waitomo drejer alt sig om den fantastiske underjordiske verden, som her er. En af mulighederne er ”black water rafting” som nærmest kan beskrives som en grottetur i våddragt og med en bilslange til at flyde på. Vi ville også på en sådan tur, men det var ikke alle firmaer, der ville have børn med. Heldigvis fandt vi et selskab der gerne ville have børn med. Vi blev iført våddragter og hjælme med pandelygter inden vi blev kørt ud til grotten i en gammel minibus. Ude ved grotten gik vi først ned til udgangen, der lå flot inde i en lille skov. Her var alle træerne beklædt med mos og det så helt eventyrligt ud. Vi fik vores bilslanger og gik videre over en bakketop til indgangen af grotten. Selve grotteturen ville foregå under bakken.

Grotten var trang, mørk, kold og klam. Det var godt at have våddragten på, som også gerne må blive beskidt. Inde i grotten fortæller guiderne en del gamle røverhistorier og vi vandrer længere og længere ind i dybet. Vi kan høre vandløbet derinde og når frem til en underjordisk bæk. Den skal vi vandre videre igennem og vi får alle vand i gummistøvlerne. På et tidspunkt er det tid for at sætte sig på rumpen på sin medbragte bilslange og glide med strømmen. Vi slukker for lygterne og ser ”stjernehimlen” af alle de glødende orme i loftet. Vi har en fantastisk sejltur igennem dette mørke. Faktisk lyser ormene så meget at det er muligt at se og orientere sig ved deres lys. I det fjerne kan vi høre et vandfalds brusen. Vi nærmer os vandfaldet og guiden fortæller at den sjoveste måde at passere vandfaldet på er ved at springe baglæns ud med bilslangen på rumpetten og så lande på rumpen. Det er hyleskægt og alle morer sig. Vi flyder nu videre ned igennem grotten til næste vandfald. Her er der en rutsje bane som også er sjov at forcere.

Efter en dejlig tur i det underjordiske er det en speciel fornemmelse at se dagslyset i det fjerne. Vi kommer til udgangen af grotten og vandrer op af en lang trappe. Trappen går op igennem den stejle slugt med mos på klippesiderne. Vi har haft en meget speciel tur under jorden og kører nu tilbage til Waitomo og får et tiltrængt varmt brusebad.

Det er sidst på eftermiddagen og vi kører mod Hammilton og overnatter ved en gammel vulkan. Vi skal være på værkstedet i morgen tidligt kl.8, så vi skal tidligt op.

 

Dennis, Birgitte, Magnus, Frederikke og Rasmus med våddragter, hjelm, lygter, gummistøvler og gummiringe.

Frederikke