Målet for i dag er Hammilton. Mary er lidt løs i den ene styrebolt, som skal skiftes inden vi kan få vores WOF godkendelse. Det vil sige at hun ikke kan få den nødvendige ”synsgodkendelse” før dette bringes i orden. Derfor kørte vi til byen Hammilton for at finde en mekaniker. Vi fandt et VW værksted som kiggede på hende. De kunne få stumperne til efterfølgende onsdag hvor de også gerne ville lave hende.

Vi kørte nu til et lille sted ved navnet Waitomo hvor der er de verdensberømte drypstenshuler med de glødende orme i loftet. Vi ankom til Waitomo ud på eftermiddagen og alle de guidede ture var ovre for denne dag. Vi gik så en lille tur igennem en dal med flere grotter og tunneller. Om aftenen gik vi turen igen, denne gang var det bælgmørkt og vi kunne intet se. Vi havde lygter med, men valgte at lade dem være slukkede for ikke at forstyrre vores nattesyn. Men på grund af mørket kunne vi overhovedet ikke se stien, så vi måtte have Rasmus til at fører an. Rasmus ser fantastisk i mørke og havde ingen problemer med at finde vejen. Han føler sig frem med fødderne når han ikke rigtig kan se stien. På et tidspunkt er han så fokuseret på at følge stien at han ikke ser et træ der går skråt udover stien. Han banker hovedet direkte ind i stammen og går et halvt skridt tilbage medens han griner.

Vi ser en masse glødende orme (glow worms) lyse op i skoven og på klippesiderne. Det er en fantastisk grønlig stjernehimmel at kigge på som er helt ubeskrivelig flot.