| Lørdag d. 13.12.08: Hahei  i New Zealand
Kørt 30 km i dag. Ialt 20.804 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi stod op til en fantastisk udsigt ud over de mange øer i fjorden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi nød alle morgenmaden udenfor medens solen sendte sine varmende stråler ned over os.

Dagens plan blev ændret efter gårdsdagens dejlige tur på Hot Water Beach, så vi tog derned igen. Forinden gik vi en lille tur til et andet ”verdensberømt” sted, ved navnet Cathedral Cove. En slags tunnel med strand igennem et lille klippefremspring. Det var en skuffelse, især børnene udtrykte at det ikke var værd at bruge en time på vandreturen frem og tilbage. Vel ude ved Hot Water Beach fandt vi skovle og spaden frem og begav os ned til de varme kilder. Der var allerede godt fyldt op og det var ikke lige sådan at finde et godt sted med varmt vand. Det lykkedes dog at finde et sted og grave en pool med nogenlunde varmt vand. Ligesom vi var færdige med hullet hørte vi en fynsk stemme fra nabopoolen. Det var en familie fra Båring, som var på rejse med 3 børn Anders på 4, Mads på 10år og Laura på 13år. Vi faldt hurtigt i snak med Mette og Claus, og børnene fandt hurtigt sammen. Det viste sig at vandet i deres pool var noget varmere end vores og inden længe lå vi alle ovre i deres pool. Magnus var stort set hele tiden ude i bølgerne på surfbrættet og havde på skift følgeskab af en eller flere af os andre. Alle fik prøvet et par ture på surfbrættet og havde det hyleskægt.

Aftensmaden blev et dejligt og hyggeligt fællesmåltid på campingpladsen. Det er faktisk første gang vi ligger på en rigtig campingplads siden vi fik Mary.

 

Frederikke, Magnus og Frederikke nyder morgen maden ed flot udsigt

Cathedral Cove

2 familier i en stor pool