| Søndag d. 31.08.08 Tom Price – Karajini Nationalpark
Kørt 158km i dag. I alt 3516km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Tid til at forlade Tom Price for at køre ud i Karajini Nationalpark. Denne park er kendt for sine flotte slugter og kløfter. Landskabet her er med bløde bakker og tørt bushlandskab og knaldrøde klipper og knaldrødt sand. Så det er let at se at her er meget jern i området. I dette landskab er disse dybe slugter så, som nogle steder er over 100m dybe, men kun 10-20m brede foroven. Vi kørte ud til Weno Gorge. Her mødes 4 dybe og smalle slugter på et sted. Stien ud til dette udsigtspunkt var på en ca. 3m bred ”bakkekam og det gik lodret ned på begge sider. I den ene kløft kunne vi ikke se ned til bunden, men vi kunne høre stemmer ”nede fra dybet”. Efter at have nydt udsigten gik vi ned ad den stejle trappe/sti ned til bunden af denne kløft. I bunden var der lidt vand i forskellige pools, men ellers fladt med små sandbanker og spredte træer. Vores kort over kløfterne viste at der var nogle meget svære passager hernede, men vi syntes det var meget let så vi fortsatte med strømmen. Lidt længere fremme var der en pool, som spærrede hele kløften, og eneste mulighed for at fortsætte var ved at få våde fødder og våde bukser. Nå, solen skinner og det er varmt, så vi fortsatte, også selvom vandet føltes koldt. Det var rigtig dejligt med nogle sandaler, som er lavet til disse forhold, så vi ikke skulle gå med bare tæer på klippestenene.

Slugten blev smallere og smallere efterhånden som vi passerede flere pools. Til sidst nåede klippesiderne næsten sammen og vandet løb i en stærk strøm om tæerne på os. Heldigvis var vandstanden kun omkring 5cm her, men vi kunne godt mærke at hvis der var ret meget mere vand ville det ikke være sikkert. For enden af denne smalle passage åbnede klipperne sig igen og her var en stor og dyb pool. For at komme ned til denne pool skulle vi klatre ned ad en stige på de glatte klipper medens vandet styrtede ned omkring os. Vi blev enige om at det nok var den farlige del, og at der ikke var nogen grund til at vove os videre. Her ved trappen mødte vi en Australsk familie, på vores egen alder. De havde passeret denne pool med deres 4 børn, på alder med vores børn. Faderen havde gået frem og tilbage og båret et barn af gangen, medens vandet gik ham til halsen. Dette var alt for koldt og vovet for os. Denne familie var også på rejse Australien rundt, og de forventede at bruge 1½ år herpå og arbejde sig frem.

Solen var ved at gå ned da vi kom op af kløften igen og vi kørte videre til en campingplads i den anden ende af Nationalparken. Vejen hertil var ca. 60km vaskebræt. Dennis reducerede dæktrykket fra 45 til 35 for en blødere kørsel, og så var det ellers bare i med ørepropperne og derudaf. Fremme ved campingpladsen var alt optaget og vi var henvist til overflow pladsen, men den er til gengæld gratis.

 

På vej igennem slugten

Slugten set oppe fra

Vand terrassere.