| Lørdag d. 23.08.08: Cape Range Nationalpark i Australien

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Birgitte var tidlig oppe og cyklede ned til campingmutter for at høre om der var mulighed for at få en plads på en af de andre campingpladser. Systemet foregår på den måde at kl. 07.30 snakker alle ”rangerne” sammen over radioen om hvilke pladser, der vil blive ledige i løbet af formiddagen, og så fordeles de ledige pladser mellem dem fra ”overlflowscampen” og dem som holder og venter ved indgangen til parken. Birgitte kom tilbage og fortalte at vi havde fået tildelt en plads ca. 6km nordpå. Hun cyklede derop sammen med drengene, medens Dennis og Frederikke kørte Mary derop. Vi fik den bedste af pladserne, den tættest på havet, ca. 30m fra vandkanten. Planen er at blive her i parken nogle dage, i hvert fald indtil Dennis er kommet til kræfter igen. Hans medicin og infektion tager stort set alle hans kræfter, og han skal tage sin medicin 5 dage endnu. Dennis var så træt at han sov stort set hele dagen medens vi andre var nede ved stranden, for at bade. Det vil sige vi kom ikke rigtigt i vandet, da det føles rigtigt koldt. Så tiden blev brugt på at grave i sandet g finde skaller. Der er så mange skaller og koraler på stranden at man nærmest vader i dem. Der er rigtige mange af skallerne fra kæmpemuslingen, meget mere end et vi så i Thailand på vores sidste tur.