| Onsdag d. 20.08.08: Carnarvon - Blowholes  i Australien
Kørt 71 km i dag. Ialt 2110
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Planen for i dag var at fortsætte nord på til Exmouth på den nordvestlige spids af Australien. Men en ting er planen, noget andet er virkelighed. Vi startede dagen med et besøg på school of the air. Det er skolen som bruger radiokommunikation til at undervise børnene ude på gårdene. Denne skole i Carnarvon er en af de små, den har 34 elever fordelt på et lille areal, kun lidt større end Danmark. De fleste af eleverne har 3-5timers kørsel til nærmeste by og derfor sidder de derhjemme og modtager undervisningen. Eleverne kommunikere med deres lærer i Carnarvon over radioen i ca. ½ time om dagen. Derefter skal de selv lave deres hjemmearbejde enten med hjælp fra forældre eller ansatte på det sted de bor. 3 gange om året kommer læren på besøg, og 4 gange om året mødes alle eleverne på en lejerskole, således at de også kan lære at samarbejde. Vi var så heldige at vi kunne overvære hvordan sådan en time kan fungerer. For ca. 5 år siden forgik hele kommunikationen over radio nu er både via radio og computer. Magnus, Rasmus og Frederikke syntes det var rigtigt spændende at se denne lidt alternative skole (som jo egentlig er meget lig deres nuværende busskole). 

Derefter gik turen nordpå, med en lille afstikker ud til kysten til et sted med blowholdes. På denne kyststrækning har bølgerne lavet huler ind under klipperne og nogle steder ”skyder” vandet så op igennem huller i klipperne. Denne stråle rejser sig som en geyser, op til 20m op. Det fremkommer ved at bølgerne presser vandet ind i hulerne og op igennem hullerne i huleloftet. Da vi stod og kikkede kom der en gammel folkevogn kørende, og med rettet i venstre side. Nummerpladen var fra tyskland, ja det er rigtigt nok. Vi havde mødt et tysk par der var i gang med at køre Australien rundt, de havde også været i USA og kørt helt op til Alaska. De fortalte at de ville overnatte på en camping plads nogle få km mod syd. Vi valgte samme løsning, og fik en plads ved siden af dem, således at vi kunne udveksle erfaringer.

 

 

Foran Carnarvon school og the air

En udtørret flod

T2 og T3 træf

 Blowholes