Efter morgenmaden gik vi en kort tur ud og nød udsigten fra Eagle Bluff. Her er der fremragende muligheder for at se de forskellige dyr i havet. Her i denne store bugt/fjord vokser 10% af verdens ålegræs så her er rig næring til både søkøer, havskildpadder, hajer og rokker. Desværre er de fleste dyr trukket til varmere vand om vinteren, så vi måtte nøjes med den fine udsigt. Fra Eagle Bluff kørte vi mod Hamelin pool og genså stomatolitterne, disse organismer, som har været på jorden i 3,5 milliarder år. Turen fortsatte videre ind til hovedvejen, hvor vi tankede op. Ved optankningen så det ud til at vi var sluppet godt fra uheldet med støddæmperen, som havde banket op i røret til at hælde diesel på tanken med. Herefter fortsatte vi nordpå. Vi havde ikke kørt langt, før vi så en Emu mor med sine ”små” kyllinger krydse vejen. Vegetationen her er spredte buske, så vi satte efter hende ind imellem buskadset for at få et par godt billeder af disse kæmpe fugle. Men de slap hurtigt fra os.

Dennis var igen blevet ramt af infektioner i fødderne. Det lignede mest af alt det fra junglen på Borneo, som var brudt ud igen. Så han har fået en del betændte og smertefulde så på fødderne. De er ikke store, men effekten er ikke til at tage fejl af.

Der var ca. 2-3 timers kørsel til næste by og solen stod allerede højt på himlen. Landskabet her er meget meget ensformigt. Fladt og med lave og spredte buske. Vejen går ligeud, så man skal være meget opmærksom på ikke at falde i søvn når man kører. Fremme ved næste by fandt vi en forretning, som havde den manglende bolt til at holde støddæmperen med. Dennis mente at beslaget bare skulle have et par slag med en hammer for at komme på plads før bolten og støddæmperen skulle skrues på. Men han kunne ikke lige huske hvor hammeren var, og han var desuden også blevet ret svag af sin infektion i fødderne. Birgitte fandt så et lille værksted som hurtigt monterede støddæmperen og efterfyldte olie på motoren. Nu var Mary fikset, så manglede vi bare at få Dennis på højkant igen. I den sidste times tid var han blevet meget svag og havde også fået feber. Han havde det bedst når han lå ned. Derfor kørte Birgitte ind til sygehuset, hvor lægen kunne konstatere at det var en ret aggressiv bakterie fra junglen, en slags staffolykogger, som skulle behandles med skrap princilin.

Efter turen på sygehuset var det tid at handle proviant. Dennis og Rasmus blev i bilen, for at Dennis kunne ligge og hvile sig. Mary blev parkeret ved siden af en anden T3’er. Da ejeren af denne T3’er kom, ville han gerne snakke om Mary, og han var meget imponeret over hvor fin hun var. Vi fandt herefter hurtigt en campingplads for natten.