| Onsdag d. 13.08.08: Kalbarri - Murcuson River i Australien
Kørt 63 km i dag. I alt 1119 km
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Det var dejligt at overnatte på en campingplads, især med varmt vand i bruseren, hvilket vi har nydt. I dag skulle vi ind til Kalbarri nationalpark. For at komme ind til det vi skal se, skal vi lige først have overstå en ½ time på vaskebræt, hvilket vil sige at vi kørte på en jordvej/sandvej hvis overflade var som et vaskebræt. Her kan man enten køre under 20km/t eller over 70km/t. Vi gjorde det sidste så nu er vi vist rystet rigtigt godt sammen. Mary kører faktisk ret godt på disse sandede veje med hendes 4-hjulstræk. Det er den samme vej ud igen, så vi viste hvad der var at vente. Vel inde ved parkens parkeringsplads fik vi fred. Mary blev stoppet og så var der fred, rigtig meget stilhed i bilen, som alle nød. Dennis fandt en skrue på gulvet, som var rystet løs på turen, og nogle dage senere kom vi til at se at dette desværre ikke var det eneste, som var rystet løs. 

Nationalparken er en stor slugt som Murcuson River har skåret sig ned igennem klipperne igennem årene. Klipperne er ca. 400-500mio år gamle aflejringer og her er flere interessante forsteninger at se. En af de første forsteninger vi fandt var en forstenet havbund med alle sine små revler. Denne lå oppe på et af de øverste lag af slugten, så vi kunne regne ud at lagene længere nede måtte være ældre.

Vind og vand har sat sit præg på klippesiderne og vi så bl.a. ”natures window”, som er et naturligt hul i klippevæggen med udsigt over slugten. Vi nød udsigten og gik herefter en tur ned i bunden af slugten, ned til den lille flod i bunden. Undervejs derned så flere stykker af forstenet sandbund. Nede i bunden var det tid til at få vand i hovedet, da det var ret varmt her midt på dagen. Vi så også at udsigten er flottere oppe fra i forhold til nedefra, så vi gik hurtigt op igen. Vi kørte ud til i alt 4 forskellige steder at se slugten. Hver med sit særpræg. Det ene sted var der et forstenet fodspor i sandstenen. Det var et ca. 480mio år gammelt spor afsat af et af de første dyr, som forlod vandet og gik på land. Det er et af de vigtige skridt i livets udvikling, og det var ret fascinerende at se dette gamle fodspor. Dette krybdyr har ca. været på størrelse med en stor kat.

Da vi endelig var færdige med at se på gamle forsteninger i parken var solen ved at gå ned så vi havde travlt med at komme videre. Vi må ikke overnatte inde i parken, og vi ville ud på hovedvejen til en rasteplads med overnatningsmulighed. Det var næsten mørkt inden vi var fremme, så Dennis og Magnus gik hurtigt i gang med at finde brænde til bål, og da de ikke var de første ude at lede efter brænde, måtte de gå et godt stykke inden de kom hjem med brænde til aftenens bål. Så madlavning blev lavet med pandelygte på. Det er ikke det nemmeste, men det kan gå.

 

Hele familien ved natures window

Magnus ved en 480 mil. år gammelt spor i klippen

Dennis med en forstening